TVøst har besøgt Nysted

screenshot 06


Billedet viser skrækscenariet, men se hele udsendelsen her og døm selv.

screenshot 04

TV2øst har besøgt Nysted og orienterede tirsdag aften den 4. oktober om de uheldige virkninger af den nye Postlov for de bevaringsværdige områder af Nysted og andre købstæder med bevaringsværdige bygninger.

Af udsendelsen fremgår, at PostDanmark lover TV2øst, at når det gælder bevaringsværdige huse, vil de være meget large med dispensation

Guldborgsund Kommune opfordrer borgerne til at vente med at sætte postkasser op, hvis deres hus ligger i en af gaderne i bevaringsområdet. Guldborgsund kommune støtter borgerne og grundejerforeningen med de bevaringsværdige huse. Er det for meget at forvente, at Århus Kommune gør det samme? Nej!! det synes vi bestemt ikke.

Den samme opfordring er fremsat af  Karen Margrethe Olsen, der er medlem af Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur. I oktober måned er nedenstående meddelelse indsat på deres hjemmeside.

Vent med sav, hammer og boremaskine

Ifølge den nye postlov skal alle husstande, fra før 1. januar 1974, sætte en postkasse op i skel, dvs. på facaden, hvis man bor mod et fortov eller torv, eller ved havelågen, hvis man har havegang eller indkørsel.

Der er imidlertid truffet aftale om, at der skal gennemføres en konkret besigtigelse, gade for gade og hus for hus, indenfor bevaringsområder og for bevaringsværdige bygninger for at vurdere, om der kan dispenseres fra postloven, og at man dermed kan fortsætte med at få leveret post som hidtil. Det kan være; at postkassen sidder diskret i en portåbning; at der er ganske få skridt fra fortov til døren; at brevsprækken fungerer ganske udmærket, men ikke sidder i en højde som Post Danmark kræver; at posten hidtil er leveret ved døren i baggården, hvor Post Danmark nu kræver, at postkassen skal om på facaden mod gaden. Der er utallige eksempler på, at en dispensation vil være ønskelig, men ikke desto mindre er det påkrævet, at der sker en besigtigelse med medvirken af kommunen og en medarbejder fra Post Danmark. 

Denne fremgangsmåde vil imidlertid tage lang tid. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur vil derfor bede Trafikministeren om at meddele en udsættelse af lovens ikrafttræden for områder og bygninger, der er bevaringsværdige således, at alle kan få en fair og kompetent behandling af kommunen og Post Danmark. 

Bor du i et hus eller område, der er bevaringsværdigt, kan Du rette henvendelse til din kommune for at få oplyst, hvornår besigtigelsen vil finde sted. Vent derfor med at sætte postkasser op til efter denne besigtigelse.

Klik ind på landsforeningens hjemmeside for at se flere eksempler på beboere i bevaringsværdige huse, der ønsker dispensation for postloven.






© Anders Petersen 2011