Lederen i JP Aarhus den 31-3-13:
Marselishal
Marselisborg Gymnasium er 115 år, og derfor er ikke alle bygningerne tidssvarende. Det gør gymnasiet noget ved i form af renovering og nybyggeri. Den slags giver ofte anledning til diskussioner om, hvorvidt renoveringen nu også er i pagt med den oprindelige byggestil og om, hvorvidt nybyggeri passer ind i såvel gymnasiets helhed som selve området ved Birketinget.
Derfor er det måske ikke overraskende, at moderniseringen af Marselisborg Gymnasium vækker modstand. Specielt møder planen om opførelse af en moderne idrætshal modstand blandt naboerne i det smukke og ikke helt billige kvarter.
Marselisborg Gymnasium har Team Danmark-linje, hvor håbefulde unge idrætsudøvere kan kombinere den gymnasiale ungdomsuddannelse med deres idræt på højt niveau.
Når gymnasiet har Team Danmark-elever, kræver det selvsagt gode og tidssvarende idrætsfaciliteter. Derfor vil gymnasiet gerne have en ny idrætshal uden tilskuerfaciliteter.
Modstanden mod idrætshallen bunder bl.a. i, at flere mener, at den vil medføre øget trafikbelastning i området. Umiddelbart forekommer det at være en sandhed med modifikationer, for som forholdene er nu, skal elever fragtes til andre idrætsfaciliteter i skoletiden, hvilket skolens rektor Arvid Bech da også påpeger.
I alt skal der bygges om og til for 46 mio. kr. på gymnasiet. Pengene er bevilget af Folketingets finansudvalg.
Men i stedet for at glæde sig over at få et moderne, tidssvarende gymnasium i et smukt bynært område, og tilmed et gymnasium med ånd, historie og traditioner, ser nogle naboer og arkitektoniske smagsdommere hellere gymnasiet hen, om ikke hvor peberet gror, så åbenbart et sted langt borte fra den nuværende adresse.
Det er ikke første gang, at der er lokal modstand, når der sker renovering og/eller bygges nyt i et kvarter. Eksempelvis er modstand mod at få forskellige former for institutioner som naboer næsten rituel. Nogle gange kan modstanden være velbegrundet, men som regel finder man sig tilrette med hinanden, når først man er blevet naboer.
Det vil forhåbentlig også ske, når Marselisborg Gymnasium engang er færdigrenoveret og er udbygget med bl.a. en ny idrætshal. I stedet for at se på eventuelle ulemper, kunne man fokusere på det helt unikke i at have et gymnasium tæt på byen, tæt på skoven, tæt på vandet og i smukke omgivelser.
Marselisborg Gymnasiums opgradering til nutiden er nødvendig, fordi mange lokaler har været alt for små til tidens elevtal. Ligeledes må enhver form for skole løbende opgradere faglokaler, så de lever op til tidens krav.
Hvad angår planerne om en ny idrætshal, så støttes de af Idrætssamvirket, der er paraplyorganisation for kommunens idrætsforeninger. Og netop Idrætssamvirket har fingeren på pulsen og ved, hvor stort behov der er for løbende at optimere idrætsfaciliteterne
Vores tilbagesvar: Læserbrev den 6.4.13:
JP Aarhus’ leder lignede en aprilsnar
ANDERS KAU PETERSEN, FORMAND, GRUNDEJERFORENINGEN MARSELIS
Naboerne til Marselisborg Gymnasium er ikke modstandere af renovering og udvidelser.
Ialt 433 ord. Det var, hvad lederen i JP Aarhus 31/3 brugte på at udstille avisens pinligt spartanske research samt tynde og falske begrundelser for valg af positiv holdning til Marselisborg Gymnasiums ønske om at udvide skolens bygninger, inklusive opførelsen af en multihal. Avisen burde have offentliggjort lederen den 1. april. Så kunne vi læsere have trukket på smilebåndet og sagt: »Aprilsnar!« Det burde være forventeligt, at også JP Aarhus’ ledere bygger på korrekte informationer – ikke oplysninger, der anfægter avisens troværdighed.
Naboerne til gymnasiet repræsenteret i Grundejerforeningen Marselis beskyldes i lederen for at være modstandere af både renoveringen og udvidelserne. Det er ikke korrekt.
Behovet for en udvendig renovering var synligt for enhver. Det var trist at se bygningerne forfalde. Den indvendige renovering var resultatet af et påbud fra Arbejdstilsynet, hvilket vi ikke kan have noget imod. Dog med den væsentlige tilføjelse, at vi anser det for helt utilstedeligt, at Aarhus Kommune som led i renoveringen udsteder en byggetilladelse til gymnasiet, der gør det muligt at flytte hovedindgangen fra Marselis Tværvej til Birketinget. Flytning af hovedindgangen til en undervisningsinstitution med 800 elever og 100 lærere burde selvfølgelig have været henvist til lokalplanarbejdet med alle dets trafikale konsekvenser. Aarhus Kommune var på tidspunktet for udstedelsen fuldt vidende om, at en anmodning om udarbejdelse af en lokalplan var nært forestående. Grundejerforeningen har derfor bragt placeringen af gymnasiets hovedindgang op som et tema i det videre lokalplanarbejde.
Med hensyn til vores holdning til udvidelserne, så fremgår det af både grundejerforeningens blog (lokalplan942.blogspot.dk), af vores hjemmeside (marselis.net) og af dialogen med kommunen og gymnasiet, at vi mener, at udvidelsen er nødvendig.
Gode rammer er motiverende for indlæring og kreativitet. Det er nok snarere vores tilføjelse: »Vi ønsker et moderne Marselisborg Gymnasium i harmoni med lokalområdet«, der har givet anledning til debat, da vi mener, at det er så som så med harmonien i det nuværende forslag. Og debat er der som bekendt afsat tid til i lokalplanprocessen.
Arbejder for harmonisk udvidelse
Lederskribenten mener at vide, at vi ønsker »gymnasiet hen, om ikke hvor peberet gror, så åbenbart et sted langt borte fra den nuværende adresse.« Den opfattelse synes at stamme fra en mistolkning af et brev fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som vi har bedt vurdere gymnasiets planer. Om udvidelse eller udflytning skriver landsforeningen: »Valget står for os at se imellem en nænsom udvidelse på stedet eller en udflytning af hele institutionen, hvad der kan være tungtvejende grunde til«.
Grundejerforeningen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at vi er glade for, at både Forældreskolen og Marselisborg Gymnasium har adresse i området, og vi arbejder derfor for den nænsomme og harmoniske udvidelse. Her er multihallen dog en klods om benet. Det er der flere grunde til.
To fluer med ét smæk
Både politikere, idrætsorganisationer og Marselisborg Gymnasium er interesserede i en multihal. Det er de ud fra forskellige interesser.
Politikerne kan se det som en mulighed for at råde bod på de gener, kommunens aftale med Aarhus Elite A/S har skabt for byens idrætsliv. Hovedbestyrelsesformanden for AGF, Erik Meineche Schmidt, der også er bestyrelsesformand for gymnasiet, vil kunne få en gunstig mulighed for at slå to fluer med ét smæk. Der kan skaffes en ekstra multihal til AGF’s mange idrætsudøvere, samtidig med at der kan opnås lejeindtægter, der kan være med til at finansiere gymnasiets byggeri af en multihal.
Gymnasiets næstformand, Lars Fournais, der er formand for Aarhus Elite A/S, vil med en ny multihal kunne drage et lettelsens suk, for kritikken af den ret, Atletion har til at aflyse idrætsudøvernes lejetid til fordel for gunstigere kommercielle aftaler, vil kunne mindskes. Det er i dette flimrede skær af udefrakommende interesser over for opfyldelse af gymnasiets egne behov, vores kritiske holdning til multihallens placering på gymnasiets grund skal ses.
Det ser ud til, at det i øjeblikket kun er gymnasiet, der har pengene til at bygge en multihal. For ikke at risikere at placeringen tankeløst følger pengene, foreslår grundejerforeningen, at der foretages en grundig analyse af den mest hensigtmæssige placering og finansiering af en ny multihal på Frederiksbjerg. Der findes allerede to andre centre for idræt på Frederiksbjerg; Atletion og Frederiksbjerg-Centret. Bør der etableres et tredje center i bydelen, eller findes der andre løsninger? I analysearbejdet bør kommunens overordnede planer for udvikling af idrætsfaciliteter veje tungt.
Det vil være ulykkeligt, ikke mindst for idrætsudøverne, hvis politikerne i et ønske om at råde bod på egne gerninger og for at tilfredsstille krav fra kommunens idrætsliv, imødekommer krav fra en sponsor (gymnasiet), der slet ikke lever op til kommunens langsigtede behov for udvikling af idrætsfaciliteter.
Vi håber med disse ord at have rådet bod på noget af den misinformation, lederen i JP-Aarhus har bragt til torvs.
JP Aarhus svarer:
Grundejerforeningen Marselis er ikke nævnt i lederen, og foreningens formand, Anders Kau Petersen, er heller ikke. Oplysningerne i lederen står til troende.