Lokalplanprocessen kan opdeles i 6 trin, som vist i de øverste blå bokse.
Vi er netop nu i gang med trin 1 Beslutning, der kan have tre forskellige udfald: A. Afvisning, hvilket man ikke har benyttet her. (Det ville sikkert være sket, hvis der skulle opføres et supermarked eller et parkeringshus i 10 etager). Heller ikke B. Tillæg til Kommuneplan er blevet valgt bl.a. fordi gymnasieudvidelsen er for omfattende til at kunne rummes heri. Derimod er udfald C. Krav om tilpasning valgt. Det er her, vi er lige nu: Folderen er til offentlig høring, vi har 3 uger til at reagere og alle indkomne svar, der skal være fremme senest den 13. juni, samles hos kommunen, vurderes og indgår i Trin 2 Udarbejdelse af lokalplanforslag.
Såfremt lokalplanforslaget godkendes i trin 3 Byrådets første behandling samt efter trin 4 Offentliggørelsesfasen, der varer 8 uger, hvor trin 5 Byrådets anden behandling finder sted. Vi har to muligheder for at komme med forslag og gøre indsigelser. Den første er NU i forbindelse med folder-høringen, hvor det virkelig er vigtigt, at vi ikke bare bliver hørt, men også at der tages hensyn til vore synspunkter. Den anden er i trin 4, hvor der er afsat 8 uger til en ny høring.
Det er vigtigt, at vi giver udtryk for vore synspunkter, både som Grundejerforeninge og som beboer i Marselis kvarteret! Beboersvar kan sendes pr mail til planlaegningogbyggeri@aarhus.dk.