Gabriel Marselis
Og hvem var så denne hollænder, der fik så stor en indflydelse i Danmark og på Danmarks historie i 1600-tallet? GABRIEL MARSELIS` liv er fantastisk spændende. Han var født i Hamburg 1609 af hollandske forældre, der var flygtet hertil på grund af religionsforfølgelse af de reformerte under det spanske herredømme i Holland.Faderen var købmand, og GABRIEL MARSELIS gik som ung ind i hans forretning. Nogen almindelig købmandsforretning var det ikke – det var international handel med blandt andet kobber fra Norge og korn fra Rusland. Og det var netop en kornhandel, der bragte GABRIEL MARSELIS i forbindelse med kong Chr. IV. Da kongen havde lidt nederlag efter sin indblanding i den europæiske 30-års krig, og landet var hærget af fremmede tropper (1625 – 29), afsluttede den da kun 19-årige GABRIEL på faderens vegne en kontrakt om levering af korn til Danmark.
Det blev begyndelsen på det, der uløseligt kom til at knytte hollænderen MARSELIS til Danmark – og til Mårslet. I 1634 slog GABRIEL MARSELIS sig ned i Amsterdam. Få år efter udnævnte kongen ham til kgl. Dansk resident (en slags gesandt) og konsul. Under og efter Tostensonskrigen (1643 – 45), hvor svenskerne fra Holsten førte en lynkrig mod Danmark, og hvor landet for anden gang inden for inden for få år blev hærget og plyndret, tog Danmarks forbindelse og afhængighed til MARSELIS til.
GABRIEL MARSELIS var ikke alene leverandør til hoffet, men han var også kongens bankier, og i den egenskab måtte han tit lægge penge ud for Chr. IV. Når gælden blev for stor, måtte kongen stille pant, og således var kongekronen, det danske scepter og rigsæblet pantsat hos MARSELIS, da Chr. IV døde i 1648. Det lykkedes i Danmark at skaffe penge til indløsning af kongekronen, som i dag opbevares på Rosenborg, men scepter og rigsæble kom aldrig tilbage.
Den nye konge – Fr. III – bevarede forbindelsen til MARSELIS, og da kongen i 1657 erklærede Sverige krig, måtte MARSELIS gentagne gange i den tre-årige krig yde kongen store lån. En af kongens ordrer til købmanden MARSELIS lød på levering af en hær på 10.000 mand i 6 måneder med proviant, våben, ammunition, klæder, sko med videre – og denne købmandsordre blev naturligvis leveret.
Det blev Danmark en dyr krig. Jylland blev for tredje gang besat og plyndret af fremmede styrker. Ved krigens slutning var gælden til MARSELIS og andre udenlandske kreditorer vokset så stor, at en tilbagebetaling ville være umulig. For at løse landets håbløse økonomiske situation blev statens kreditorer tvunget til at overtage det krongods, som kongen godt 100 år tidligere – ved reformationen i 1536 – havde konfiskeret fra kirken. Derved blev GABRIEL MARSELIS i 1661 ved Århus ejer af HAVREBALLEGÅRD, den tidligere bispegård og kongelige lensgård (det senere MARSELISBORG), samt STADSGÅRD (Det nuværende CONSTANTINSBORG).
For udstedte gældsbeviser købte GABRIEL MARSELIS så året efter SKUMSTRUP og MOESGÅRD – der dengang bestod af 125 gårde, 32 huse,2 møller og altså MÅRLET KIRKE.
GABRIEL MARSELIS bosatte sig ikke selv på sine nyerhvervede besiddelser ved Århus, men han sørgede for at give sine to yngste sønner VILHELM og CONSTANTIN en sådan uddannelse, at de som baron VILHELM GYLDENKRONE på VILHELMSBORG (SKUMSTRUP) og baron CONSTANTIN MARSELIS på MARSELISBORG (HAVREBALLEGÅRD) kunne overtage godserne ved faderens død.
I 1665 blev GABRIEL MARSELIS adlet og optaget i den danske adelsstand. Skønt bosat i Holland indtrådte han i det danske handelsministerium, hvor han sad til sin død i 1673.
(Kilde: lokalhistorieiaarhus.dk/maarslet/haefter/Hefte%2015.htm
Constantin Marselis
Constantin Marselis (hollandsk navn Constantijn). Født 28. november 1647 i Amsterdam. Død 16. juni 1699. Begravet i Århus Domkirke.
Søn af Gabriel Marselis og Isabeau van Straaten.
Gift 1670 med Sophie Elisabeth Charisius (født 8. oktober 1647 i København - død 21. maj 1706 i København).
Constantin Marselis boede i Holland, hvor han modtog privatundervisning, men da han var 14 år blev han optaget på universitetet i Leiden, her tilbragte han 3 år, inden han i 1664 blev sendt på en dannelsesrejse rundt i Europa, som det var kutyme i de højere kredse.
Denne rejse måtte han dog afbryde, da han i 1667 blev kaldt til Danmark for at varetage driften af Havreballegård og Stadsgård, de var på det tidspunkt i faldefærdig stand, da faderen koncentrerede sig om sine forretninger i Holland.
Efter ankomsten til Danmark tog han ophold i København, hvor han efter 2 år blev ansat som hofjunker ved Frederiks III´s hof, dette erhverv udførte han sideløbende med driften af de to besiddelser ved Århus.
Kort forinden han i 1670 blev gift med Sophie Elisabeth Charisius, blev han udnævnt til kammerjunker af Christian V.
Da Havreballegård nærmest var en ruin efter forskellige krige med svenskerne, valgte parret at bosætte sig på Stadsgård, hvornår dette nøjagtigt skete, vides ikke med bestemthed, men man ved, at ombygningen stod færdig i 1677 og gården blev omdøbt til Constantinsborg, opkaldt efter ham selv.
Constantin Marselis blev optaget i friherrestanden i 1680 og i denne forbindelse blev Havreballegård ophævet til baroni og omdøbt til Marselisborg. I forbindelse hermed blev der lavet en aftale med kongen om, at hvis Marselis døde barnløs, skulle gården tilbage til kongen. Da Marselis døde barnløs i 1699, inddrog kongen baroniet Marselisborg.
Constantin Marselis blev begravet i Viby kirke, Århus.
1702 købte hans enke det nordre tårnkapel i Århus Domkirke og fik det indrettet som gravkapel for Constantin Marselis, sig selv og sin 2.mand Peter Rodsteen. Kapellet stod færdigt i 1706 og Constantin Marselis overflyttet her til fra Viby kirke.
Kapellet er i dag offentligt tilgængeligt. (Kilde: Wikipedia)