Ifølge streif.dk menes Havreballegaard, at være en del af den jord biskop Peder Vagnsen skænkede til bispestolen, og at den hørte under kirken frem til reformationen, hvor den kom under kronen.
Title
Den 6. august 1536 kunne Christian 3. holde sit indtog i København, og 6 dage senere gennemførte han et statskup. De tre bisper, som opholdt sig i København, blev arresteret, og de resterende blev fundet og ligeledes sat bag lås og slå. Den officielle begrundelse var deres tøven med at vælge Christian til konge og for på andre måder at have optrådt forbryderisk. Den egentlige grund var dog, at Christian 3. ville slå to fluer med et smæk: At gennemtrumfe en luthersk reformation samt at konfiskere bispegodset, hvis indtægter bl.a. skulle dække udgifterne til den netop afsluttede borgerkrig (kilde: Wikipedia).
Under navnet Havreballegaard bliver stedet hovedgård for en stor mængde bøndergods, gårde og huse, samt de omkringliggende skove. Gården udbygges og fungerer efterhånden som sæde for lensmanden. Havreballegaard har haft kongemagtens bevågenhed og både Frederik II og Christian IV har flere gange overnattet på stedet.
I 1576 blev der opført et stenhus med volde og grave, men ingen ved, hvordan det har set ud.
30 års krigen (1618-1648) gik hårdt ud over Jylland, og også Havreballegård blev flere gange hærget af fjendtlige tropper. Krigene drænede statskassen, og Christian IV's søn Frederik III valgte at overdrage Havreballegaard til en af kongemagtens store kreditorer hollænderen Gabriel Marselis.
I 1673 overtager sønnen Constantin Marselis, der har store tilgodehavender hos kronen efter svenskekrigene, og kort efter omdøbes den til Marselisborg og bliver ophøjet til et baroni i 1684. Hverken han eller sønnen boede nogensinde på gården, som var blevet raseret efter svenskere og polakkers hærgen. Da Constantin døde barnløs i 1699, overdrog kong Christian V gården til sin søn Ulrik Christian Gyldenløve. Efter hans død blev gården overdraget til brodersønnen Frederik Danneskjold-Samsøe, som ejede gården til sin død i 1770. Den næste baron på Marselisborg blev amtmand Christian Rudolph Philip Gersdorff, som opførte en ny trefløjet hovedbygning i én etage i 1772. Allerede I 1739 blev der opført en enetages bindingsværkshus med kvist.
I 1805 blev godset solgt til lensgreve F. J. C. Güldencrone, der også ejede Vilhelmsborg og Moesgaard.
Marselisborggården har gennem årene herefter været ejet af blandt andre politikeren Caspar P.R. Ingerslev og hans søn indensrigsminister Hans Peter Ingerslev, der bliver den sidste private ejer da han overtager Marselisborggården efter sin far i 1864 og driver godset som et mønsterbrug efter de nyeste landbrugsmetoder.
Slottet er opført fra 1899 -1902 som kongeslot, efter at kommunen havde overtaget jorden, og en del af de ældre bygninger var blevet ombygget til gymnasium og kostskole.
Marselisborg gods anno 1896 set fra haven. Udkørsel mod syd.(Bymuseet) De markante lindetræer kan stadig ses ved indkørslen til Gymnasiet fra Skovbrynet.
Ingerslev opholdt sig på sine gamle dage som rigsdagsmedlem mest i København. I det tidlige forår 1896 er udsendinge fra Århus byråd i hovedstaden, for at forhandle med Ingerslev om køb af jord nærmest den pladshungrende by. Der bliver hurtigt indgået en aftale. Ingerslev, som var ugift og uden direkte arvinger, tilbyder desuden kommunen forkøbsret til det resterende Marselisborg gods. Aftalen om forkøbsretten, der underskrives i København den 18. april 1896 bliver lynhurtig aktuel. To dage senere dør Ingerslev, og Århus købstad overtager godset for 1.183.750 kr. og 70 øre. Pladsproblemerne for den hastigt voksende by syntes løst.
Store dele af Marselisborgs jorder ligger i Viby og Holme sogne. Efter langvarige forhandlinger blev jorden i Viby sogn i 1899 indlemmet i Århus, og i 1905 kom skovområderne i Holme sogn også ind under kommunen.
Bygningerne på Marselisborggården blev i begyndelsen forpagtet bort. Onde tunger påstår, at brandene på gården i 1904 og 1906 passede byrådet udmærket, da man egentlig helst vil nedlægge gården. Da også laden brænder i 1909, er godsets dage talte, og to år senere brydes hovedbygningen ned.
Marselisborggården. Hovedbygningen og skolebygningen fra 1899. Billedet er fra 1905. og taget fra hjørnet af Marselis Tværvej og Birketinget.
Allerede i 1898 blev der åbnet kostskole i nogle bygninger på gården. Marselisborg Skole, som den nu blev kaldt, fortsætter på stedet også efter at Marselisborg hovedgård er forsvundet, og ligger der den dag i dag som en del af Marselisborg Gymnasium. (Kilde: http://www.bymuseet.dk/)
Litteraturhenvisning:
Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44.
HHM, Lokalhistorisk Samling.
Kilde: Århus Leksikon. aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00540.htm