Vedtagelsen af lokalplanen blev offentliggjort den 25. februar 2009 af Århus Kommune. Der står bl.a. følgende:
"Denne lokalplan gælder for et område omkring Tivoli Friheden og Marselisborg Hallen. Området er afgrænset af vejene Skovbrynet, Stadion Allé og Havreballe Skovvej.
Lokalplanområdet, der er ca. 82.600 m2 stort, er ved planens udarbejdelse kommunalt ejet og beliggende i byzone.
Beskrivelse af området
Området fremstår i hovedtræk som en rekreativ forlystelsespark i Havreballe Skov. Fra hovedindgangen mod Stadion Allé får man et indtryk af Tivoli Frihedens mange anlæg, mens det ellers overvejende er bøgeskoven, som danner afgrænsning af området ud mod de omgivende veje. I områdets sydvestlige hjørne mod Stadion Allé ligger Marselisborg Hallen.
Lokalplanen har til hovedformål at sikre:
- at området skal anvendes til offentlige formål, herunder forlystelsespark og kultur- og fritidsformål,
- at der tilvejebringes et planlægningsmæssigt grundlag for den fort- satte udvikling af Tivoli Friheden og Marselisborg Hallen,
- at områdets karakter af lystskov med fritstående træer omkranset af skovlignende beplantning videreføres i videst muligt omfang,
- at der fastsættes bestemmelser om omfanget af nye bygninger og nye forlystelsesanlæg med henblik på at opnå en god helheds- virkning.
- at Marselisborg-Hallen anvendes til offentlige formål (kultur, idræt m.v.).
I nedenstående oversigt (fra lokalplanen) markerer område I selve forlystelsesparken, område II er skov afbrudt af 2 bygninger og område III er Marselisborghallen.
I lokalplanen skelnes mellem 3 områder:
Område I: Selve forlystelsesområdet
Område II: Grønt område, hvor kun de eksisterende bygninger tillades
Område III: Marselisborg Hallen, der benyttes til Idræt og kultur
I område I er der som vist på billedet til højre med gule linier markeret byggehøjder for henholdsvis forlystelser og overdækninger og inddækninger. De to violette cirkler viser henholdsvis indgangen, hvor der ikke må være forlystelser, og det nordligste forlystelsesområde, hvor forlystelser højst være 15 m. I området med den blå cirkel må de højst være 25 m. I området med den gule cirkel må de højst være 25 m, mens den røde cirkel markerer området, hvor de må være op til 65 m. Til sammenligning kan nævnes, at det såkaldte faldtårn er 38 m. Lokalplan, der bl.a. viser visualiseringer af de nævnte byggehøjder, kan læses her.
Grundejerforeningens klage
I den klage, Grundejerforeningen Marselis fremsendte den 4.09.08, erkendes, at Tivoli Friheden til stadighed har behov for at udvikle virksomheden, men at Tivoli Friheden A/S's mantra om at vejen går gennem forlystelser, der er "større, højere, vildere og hurtigere" ikke deles. Klagen kan i sin helhed ses her.