Nyheder

Vælg nyhederne for den ønskede periode fra Nyhedsoversigten i venstre spalte og klik derefter på bjælkerne for at åbne og lukke for den tilhørende tekst.

2016-17 Nyheder

Vores høringssvar på Tangkrogsplanerne

UNADJUSTEDNONRAW thumb 30da

Som det sikkert er alle bekendt har Kommunens planer om opfyldning af store del af bugten mødt kraftig modstand. Det voldsomme indgreb ses tydeligt på skiltet i forgrunden. 

Heldigvis har initiativtagerne bag beskytaarhusbugten.nu anført af Martin Klode ført til, at over 12000 mennesker fra hele Aarhusområdet har markeret deres modstand med deres underskrift på at kommunens projekt bør standses. 

Efterfølgende har arkitekt Morten Schmidt udarbejdet et meget visionært og grundigt gennemarbejdet alternativt forslag, som politikerne fra samtlige partier i byrådet enstemmigt har erkendt var at foretrække frem for kommunens eget forslag. Det skete på et meget velbesøgt møde på Hotel Marselis og foregik på en usædvalig sober og konstruktiv måde, og med begejstrede klapsalver efter politikernes enstemmige forkastelse af deres eget forslag. Mortens Schmidts forslag kan ses her.

Vores høringssvar er indsat her.

Generalforsamling 2017 - 

gf marselis


Indkaldelsen er 

  • omdelt til alle husstandes fysiske postkasse den 6. september 
  • opslået på vores facebookside Gf. Marselis samme dag
  • rundsendt pr. e-mail som reminder

Dagsordenen kan ses her.

2016: Referat, Beretning, Regnskab og Budget

Generalforsamlingen fandt sted Torsdag den 29. oktober 2016 i Fællesauditoriet på Marselisborg Gymnasium.

Referatet af generalforsamlingen kan ses her.
Bestyrelsens beretning kan ses her.
Regnskab for 2015-15 kan ses her.
Budget for 2016-17 kan ses her.

FaceBook side

Som nævnt på Generalforsamlingen har vi oprettet en FaceBookgruppe ved navn

Gf.Marselis. (klik for at besøge)

Den er beregnet til hurtige informationeer om hændelser i vores område. Medlemmer af gruppen kan selv lave opslag og tilsvarende kommentere på opslag. 

Den er indrettet som en lukket gruppe beregnet for medlemmerne af Grundejerforeningen Marselis.


2015-16 Nyheder

Generalforsamling: Sæt x i kalenderen

FullSizeRender


Stikord til møde med kommunen

Vi har aftalt møde med afdelingsleder Trine Buus Karlsen, Center for byens anvendelse. Datoen er ikke endelig fastlagt, men punkterne, der skal behandles, er følgende: 

  1. • Træer
    1. En del træer mangler på Birketinget
    2. En del træer på Birketinget ser ud til at være syge
    3. Enkelte træer på Stadion Allé ser ud til at være syge
  2. • Fortove (vi har med glæde konstateret, at der er lagt flere stabler fliser på Marselisvej)
    1. Hvilke planer er der for nylægning af fortovene i området, i hvilken rækkefølge skal de ske? Og hvornår? Især Birketinget har meget nedslidte fortovsarealer
    2. På Holtevej skyder trærødder op gennem asfalten
    3. Sydfortovet på Marselis Tværvej er uretmæssigt inddraget til parkering. (Se flere tidligere mails om samme emne). Vi har bemærket, at skråparkeringspladserne slet ikke benyttes fuldt ud efter at Gymnasiets egen parkeringsplads er kommet - og heller ikke den er fyldt. Det er endnu er argument for, at fortovet genetableres og den sydlige del af vejen benyttes til parallelparkering, hvilket bør tydeliggøres ved en kraftig hvid opstregning. 
    4. Når man anlægger parallelparkering på den sydlige side af Marselis Tværvej, vil man faktisk opnå 18 p-pladser her imod de nuværende 17 skrå p-pladser – jf. nedenstående tidligere fremsendt skitse.
    5. Nedlæggelse af skråparkeringen vil medvirke til en stærkt forøget trafiksikkerhedsmæssig situation i vores område, idet der så vil kunne passere 2 biler på vejen, og samtidig vil vi undgå de mange studerende og andre gående på vejen, da man i stedet vil have mulighed for at gå på fortovet hele vejen rundt om gymnasiet.
  3. • Parkering
    1. Den kraftigt optrukne hvide linie på østsiden af Birketinget har været effektiv!
    2. Ofte ulovlig parkering på græsarealer i området. Kan pullerter være løsningen? Hvis ikke, hvad så?
    3. Kan en del af græsarealerne langs Skovbrynet inddrages, så elever/ansatte/gæster til skolerne kan afsættes uden at skabe farlige situationer Det er altså ikke tale om P-pladser, men afsætningspladser.
    4. Længere vestpå ad Skovbrynet, kunne det samme måske være nyttigt for gæster til Tivoli.
    5. På Marselis Boulevard klager beboerne over afsætningsanarki langs vejen både før, efter og langs Forældreskolen. Det skorter ikke på opfordinger fra Forældreskolen til forældrene om at følge skolen parkerings- og afsætningsanvisninger, men man kan også overveje muligheden for afsætningspladser ved at lave en sluse i fortovet uden for Forældreskolen.    
    6. Parkeringsvagter har foreslået, at Kongevejen benyttes til skråparkering ved større Tivoli-arrangementer bl.a. Fed Fredag og tilsvarende, at udgangen tæt på krydset ved Havreballe Skovvej/Stadion også benyttes som indgang. Det vil have en meget positiv indvirkning på P-situationen I området.
  4. • Hævede helleområder
    1. Er der nyt om hævede helleområder ved T-krydsene ved Marselisvej-Skovbrynet og Birketinget-Skovbrynet? Der køres stærkt og er ofte farlige situationer.
  5. • Marselisborg Gymnasium
    1. Gymnasiet har ikke rettet sig efter Lokalplanens forskrift for anlæggelse af P-plads.
    2. Gymnasiet har ikke rettet sig efter lokalplanens forskrift om nyplantning af træer mellem gammel og ny undervisningsbygning
  6. • Oversvømmelse af veje og fortove
    1. På det nordlige hjørne mellem Birketinget og Rungstedvej dannes der en stor 'sø' på vejen, når det har regnet kraftigt
    2. På fortovet ved Birketinget nr 12 er der overavømmelse efter kraftig regn
    3. På begge sider af vejen ud for nr 12 er der oversvømmelse efter kraftig regn
  7. Parkeringsvagter
    1. Dårlig Parkeringsadfærd skyldes ofte, at fx. forældre kommer for sent hjemmefra. De vælger derfor den dårlige løsning: at parkere ulovligt. En synlig parkeringsvagt kan forebygge denne adfærd.
    2. Synlige parkeringsvagter i forbindelse med arrangementer, der tiltrækker mange gæster kan medvirke til en bedre adfærd i forbindelse med valg af P-plads.

Borgermøde 26. oktober 2015

Aarhus kommune har afholdt borgermøde om byen, trafikken og og den kraftige stigning i indbyggertal. Harald Birkwald, Marselisvej 3 deltog i mødet. Her er hans referat:

 Hej alle

Harald Birkwald

Jeg deltog i borgermødet i går aftes og stillede spørgsmålet hvorfor Marselis Boulevard ikke var nævnt i Debatoplægget (I kan finde det på [vorestrafik.dk] ). Jeg bemærkede at den tunge trafik til havnen var stærkt stigende med deraf øget støj og negativ påvirkning af Miljøet.

Et udtryk for hvor voldsom belastningen er blevet, må være den nye støjmur der er bygget ved børnehaven på hjørnet af Marselis Boulevard/Stadion Alle. Jeg går ud fra, at der har vært professionelle "folk" på denne sag, der har fundet det nødvendigt med en støjmur på 5,40 m (som jeg har målt den til) for at få et acceptabelt støjniveau på den anden side af muren. Efter min vurdering en af de højeste støjskærme i kommunen.

At man ikke foretager sig noget vedr. støj og miljø ved Marselis Boulevard hænger slet ikke sammen med kommunens fokus på støj og miljø, hvilket er nævnt henholdsvis tre og to gange i grafikken på side 15 i debatoplægget.

Svaret fra Kristian Wurtz var, at der "er styr" på finansiering af tunnelen. Den sidste del af finansieringen foretages af dækningsafgiften og projektstart er estimeret til 2021 da dækningsafgiften fra 2017 skal bruges til Letbanen. Man overvejer, at sætte eldrevne busser ind på Ringgaden/Marselis Boulevard for, at reducere støjbelastningen.

Så vidt jeg husker, var det oprindelig forlig i Byrådet og med erhvervslivet, at dækningsafgiften skulle bruges til tunnelen fra 2017.

Der er altså yderligere en udskydelse af tunnelen på 4 år.

Jeg tror personligt det er vanskeligt at påvirke denne beslutning. Hvis vi skal gøre noget må vi tage udgangspunkt i støj og miljø. Grænsen er nået og en udskydelse af tunnelprojektet i 4 år er uacceptabelt. For at få fokus herpå må der startes en underskriftsindsamling hvor vi helst skal over 5.000 stk.

Harald

Generalforsamlings nyt

  1. Referat af generalforsamlingen den 25. september kan ses [ her.]
  2. De nye regler for kontingent og snerydning ser sådan ud
    • Medlemskontingent  (kr. 100,-/parcel) 
    • Snerydningsgebyr (der som besluttet på generalforsamlingen 2014-15k an tilvælges af medlemmerne). Gebyrets størrelse opdeles i 3 grupper som vist i skemaet nedenfor.
kontingent

Indbetaling kan ske som bankoverførsel til Danske Bank  konto nr. 1551 4626329802. Husk af påføre navn, gade og nr., så der ikke bliver tvivl om identifikation af en betaling. Da indtastningsfeltet ikke er særlig stort, kan det være nødvendigt at benytte forkortelser. Fx. vil "BG, TV3” være tilstrækkeligt som identifikation af "Birgit Gregersen, Tårbækvej 3”. Betal venligst inden fredag den 20. november. Sneskovlen løftes som tidligere år hos medlemmer, der ikke er tilmeldt snerydningsordningen og man må selv sørge for at fjerne is og sne, så der er sikker passage.

Husk også, at medlemmerne på generalforsamlingen 2013-14 blev enige  om,  at der skulle pålægges et gebyr på 200 kr, hvis betalingsfristen ikke overholdes.  


2014-15 Nyheder

Sammendrag af årets nyheder

Årets nyheder er ikke blevet publiceret på vores hjemmeside med samme hyppighed som tidligere år. Det betyder dog ikke , at der ikke er sket noget, men da det især har været mellemresultater, har vi valgt samle dem her i punktform og vedlagt den eventuelle dokumentation, der måtte være i den forbindelse. 

Klik på nedenstående faner for at åbne/lukke for indholdet. OBS: pga af en fejl i softwaren har det været nødvendigt at indramme links med [ ] firkantede parenteser for at gøre dem synlige, når fanerne åbnes. 

Marselisborg Gymnasium og træfældning

Til trods for forsinkelser i byggeprocessen blev "udvidelsen og renoveringen" af Gymnasiet [indviet] den 15. august 2015. En stor del af området bag bygningerne bl.a. boldbaner, skolegården bag kantinen og P-arealet manglede endnu at blive færdiggjort, men forventes at kunne blive taget i brug omkring efterårsferien. 

Vi har haft møde med Rektor Arvid Bech angående bl.a. de grønneområder, begrønning af bygninger og syge birketræer på Marselis Tværvej, som Gymnasiet ønsker fældet og erstattet af nye. Kommunen har bedt om naboers reaktion på ansøgningen. 

Grundejerforeningens svar kan ses [her].

Tivoli

[Tivoli-arbejdsgruppen] har skrevet en del klager over støjen fra især Hermans, men også fra nogle nye forlystelser. Gruppen har sendt klager til både Tivoli, Politiet og Aarhus Kommune. Det har medført, at Tivoli A/S har igangsat forbedringsarbejder så støjen ikke overskrider de fastsatte grænseværdier - bl.a. ved bygning af en overdækket og velisoleret sluse mod Skovbrynet, som man skal passere for at komme fra Hermans og til arealet mod vejen. Da det imidlertid har vist sig utilstrækkelig, har kommunen sendt en "Forvarsel af påbud om støjgrænser for Hermans”. Se [Forvarslet] og [bilag med målinger]. 

Rungstedvejs lukning

Rungstedvejs lukning er langt om længe endelig. Der mangler dog en beplantning til markering af at vejen ender blindt. 

Kommunen har udarbejdet nedenstående skitse

Rungstedvej


Ensretning af Birketingets nordlige del

Trafik og Veje har pt. en trafiktælling i gang, for at få supplerende data til  belysning af trafikstrømme. Det vil blive fulgt op af observationer - især af morgentrafikken. Det er vores indtryk, at ensretningen har været en god ide. 

Fortovet på Marselis Tværvej (mod klassebygningen)

Vi har i nogle måneder arbejdet på at overbevise kommunen om, at vi skal have fortovet tilbage og at skråparkeringen skal erstattes af parallelparkering. Det ønske bakker Gymnasiet, Forældreskolen og Kontorfællesskabet på MT4 op om. Det undrer os derfor, at kommunen fastholder sin modvilje mod det ønske. Men lad os nu se, hvordan det ender. 

'Borgerdemokrati’ får unægtelig en hul klang, hvis kommunen kan komme igennem med først at ‘stjæle’ fortovet (der har aldrig været nogen høring om den beslutning), dernæst misligholde arealet, så det er næsten ufremkommeligt og så bruge begrundelsen ‘at det  bliver jo alligevel ikke benyttet af gående’ som argument for at inddrage det. 

[ Se eksempel ] på vores korrespondance med trafik og veje.

Trafik og parkering

Den lange brede hvide stribe på Birketinget fungerer som effektiv vejledning på, hvor man må parkere. Det er sjældent, at man ser en ulovligt parkeret bil på den modsatte side. Gæster til Tivoli og til de mange arrangementer, der er i området har ikke besvær med at indrette sig efter de nye regler. Til gengæld har det knebet for nogle af gymnasieeleverne, som til trods for deres nyerhvervede kørekort mener, at skiltene betyder, at man må parkere lige der, hvor de har valgt at parkere. Men mon ikke de fiinder ud af det?

Vi vil kopiere nogle vejledningskort til indstikning i forruden, som opfordrer ulovligt parkerende til at overholde områdets P-regler.


P-respekt



Oktober: Nyhedsbreve

  1. Referat af Generalforsamlingen kan ses her.
  2. Nyhedsbrev pr mail og i papirformat til alle beboere omkring snerydning og betaling af kontingent.
  3. Ny høring vedrørende lukning af Rungstedvej: I brev fra Teknik og Miljø af 24. oktober konkluderer afdelingen (Center for Byens Anvendelse), at: 
    “Det er Center for Byens anvendelses vurdering, at trafikafviklingen omkring Forældreskolen er forbedret, hvorfor det foreslås, at Rungstedvej ved Stadion Alle forbliver lukket.”
    Vi er helt enige i denne konklusion, men vedlægger for god ordens skyld brevet
    , der er sendt som digital post og fremsendt via borger.dk (og måske derfor ikke læst af alle). Bemækninger til brevet skal fremsendes senest fredag den 17. november. Vi vil på bestyrelsens vegne bakke om kommunens konklusion med de begrundelser, vi tidligere har fremsendt herunder ikke mindst, at vi med lukningen er sluppet for uvedkommende gennemkørende trafik. Desuden vil vi bekræfte, at ensretningen af den nordlige del af Birketinget også efter vores mening har medført en forbedret trafikafvikling. 





2013-14 nyheder

September: Nyhedsbrev

Her er en liste over nyheder:

  1. Den årlige Generalforsamling afholdes
    TORSDAG DEN 25. SEPTEMBER KL. 19:00-21:00
    PÅ FORÆLDRESKOLEN, LOKALE 15 OG 16 (1. SAL)
    Dagsorden, Beretning, Regnskab og Forslag til Budget kan ses her.

  2. Kommunen har det meget svært med at få lukket sagen om Rungstedvejs permanente lukning trods mange tilkendegivelser om, at lukningen nu er permanent. Senest fremgår det af et brev fra Rådmand Kristian Würtz af 27. august, hvor han skriver (til Birgit Mathiasen, Tårbækvej): "Som du sikkert er bekendt med, er Teknik og Miljø i gang med at forbedre de trafikale forhold i området. Ændringerne udspringer af, at forsøgslukningen af Rungstedvej mod Stadion Allé er blevet permanent.” 

    Afdelingschef Trine Buus Karlsen, der i en mailkorrespondance lægger op til endnu en partshøring, er blevet gjort opmærksom på Würtz-brevet, svarer tilbage: "Vi arbejder også for Rådmandens mål, men for at alle formalier er opfyldt skal der desværre afholdes en ny partshøring da der er sket ændringer i sagen. Ændringen er at Birketinget er blevet ensrettet. Jeg forventer ikke det giver ændringer i afgørelsen, men vi skal partshøre for at være sikker på at der ikke er nogle der ligger inde med oplysninger vi ikke er bekendt med”. 

    Vi har inviteret Trine til at præsentere kommunens trafik- og parkeringsplaner på generalforsamlingen og besvare spørgsmål, men hun var optaget af et andet møde.


Maj: Nyhedsbrev

Her er en liste over nyheder

  1. NMKN’s læge nævn har sendt sit svar. Det blev endnu et afslag!
    Vi finder det besynderligt, at Kommunen har valgt så ensidigt at vægte Gymnasiets ønsker over Grundejerforeningens. Tilsvarende at Natur- og Miljøklagenævnet har valgt at lade kommunen gøre det - og dermed acceptere, at et historisk enestående område overbebygges og skæmmes af et betonbyggeri. NMKN har tjekket, at kommunen ikke har overtrådt forvaltningsretlige love og regler, men har tilsyneladende ikke villet vurdere  om vore bekymringer, alternative forslag mv. kunne imødekommes – eller har måske ikke haft kompetence hertil. Med 'Natur og Miljø’ som markører i nævnets navn, burde det have været naturligt at forvente, at disse kriterier indgik i vurderingsarbejdet. Men det gjorde de ikke. Se det læge nævns svar her.

  2. Trafik- og parkering
    Efter planen laver 'Trafik og Veje’ inden så længe en spørgeskemaundersøgelse over medlemmernes holdninger til de nye trafik og parkeringsforslag, som vi har orienteret om tidligere. Der er meget godt i forslaget, men også emner, som ikke alle vil synes om. Et er, at der kommer nye skilte og nye regler for færdsel og parkering, men hvis der ikke også kontrolleres om det sker, begrænses nytten. Den tidligere vejchef Michael Kirkfeld udtalte på et møde med grundejerforeningen, hvor vi fotodokumenterede en lang række eksempler på P-overtrædelser - bl.a. tæt parkering på græsarealerne på Marselisvej, at hvis det skete i forbindelse med en af kommunen støttet begivenhed, så ville han ikke acceptere, at kommunens P-vagter skred ind overfor en ulovllig parkering. Vi tvivler dog på, at Kommunen har ret til at indføre en særlig fortolkning af færdselsloven – med deraf følgende rets-usikkerhed. Vi må gå ud fra, at færdselsloven gælder – også for vort område. Se eksempler på p-overtrædelser.

    Vi har ofte påpeget behovet for større synlighed af P-vagter for at begrænse det P-anarki der følger af de mange arrangementer i området. Vi har i år valgt at lægge fotodokumentationen på nettet som supplement til den orientering vi tidligere har reserveret til de møder, der bliver afholdt med trafik og veje. Klik ind på PPP-bjælken for at se eksemplerne. PPP står for Politik-betingede Parkerings Problememer.

  3. Herman Teater, Tivoli Friheden
    Vores klage over støjen fra Herman Teater har resulteret i følgende tilbagemelding fra Anne Haarmark: 
    “…. På baggrund af klagen vil Tivoli Friheden iværksætte lydmålinger ved en kommende koncert. De vil dog først foretage lydmålingen, når der skal afholdes koncert med et vist lydtryk. De håber således, at kunne få et mere nuanceret billede af, hvorledes lyden rammer naboerne.
    Natur og Miljø vil også foretage en uanmeldt måling på lydniveauet ved en af de kommende koncerter. Målingen vil være vejrafhængig og kan kun foretages når det ikke blæser for meget. Vi forventer, at målingen vil vise os et mere retvisende billede af lydniveauet. Eventuelle spørgsmål til sagen kan rettes til undertegnede. 
    Med venlig hilsen
    Anne Haarmark"

  4. Nysplantning af træer på Birketinget
    Trine Buus Karlsen, Trafik og Veje har sendt denne mail-besked:
    “I har haft et ønske om at få erstattet de træer, der mangler på Birketinget. Natur og Miljø har lige skrevet til mig, at de vil plante træerne. Jeg håber dette vil bringe glæde”. 

  5. Parkeringsanarki
    Vi har ofte påpeget behovet for større synlighed af P-vagter for at begrænse det P-anarki der følger af de mange arrangementer i området. Vi har i år valgt at lægge fotodokumentationen på nettet som supplement til den orientering vi tidligere har reserveret til de møder, der bliver afholdt med trafik og veje. Klik ind på PPP-bjælken for at se eksemplerne. PPP står for Politiskbetingede Parkerings Problememer.

  6. Opdatering af hjemmesiden.
    Som det fremgår af siderne, har vi lavet en modernisering af udseendet. Vi håber det falder i medlemmernes smag.


Vi ønsker alle en god sommer

Bestyrelsen



Marts: Nyhedsbrev 

Natur- og Miljøklagenævnet har besluttet at genbehandle vores sag pga. procedurefejl i den første afgørelse (afgørelsen blev sendt ud uden at alt materiale var blevet medtaget).

Denne gang vil beslutningen ikke blive taget som en formandsafgørelse, men som en afgørelse der træffes i det læge nævn. Dette nævn består af følgende medlemmer:

  • Formand:  Pernille Christensen
  • Højesteretsdommere: Poul Søgaard og Henrik Waaben
  • Politiske medlemmer:
    • Ole Pilgaard Andersen, Dansk Folkeparti
    • Martin Glerup, Socialdemokratiet
    • Leif Hermann,  Socialistisk Folkeparti
    • Peter Thyssen,  Radikale Venstre
    • Per Larsen, Det Konservative Folkeparti
    • Marion Pedersen,  Venstre
    • Jens Vibjerg, Venstre


Vi har fremsendt følgende materiale til det læge nævn:

  • Svar på NMKNs første afgørelse 
    Sammenfattende føler vi en manglende objektivitet for mange steder i NMKNs afgørelse af 5. november 2013. Vi føler os derfor ikke trygge ved endnu en formandsafgørelse og har bedt om, at sagen behandles i det læge nævn.  
  • Kommentar til Aarhus Kommunes brev til Natur- og Miljøklagenævnet af september 2013 
    En sammenfattende oversigt over sagens forskellige aspekter udformet som en præsentation bestående af slides.
  • Oplæg til møde i det læge nævn: Lokalplan 942
    Da sagen skal behandles i det læge nævn, og da vi går ud fra, at flere af deltagerne ikke kender sagen og måske heller ikke lokalområdet benyttes en del billeder til forklaring af sagen vigtigste punkt. Oplægget indledes med denne sætning: Vi er meget fristede til at kalde processen omkring lokalplan 942 for en skinproces. 

.


Mødet i det læge nævn er berammet til den 31. marts og afgørelse forventes færdig den 8. april.



Februar: Nyhedsbrev

Dette nyhedsbrev indeholder følgende emner:

  • Gymnasiebyggeriet skrider planmæssigt frem. Havde man været i tvivl, er det nu tydeligt, at det parklignende område, som Marselisborg Gymnasium lå i, er forsvundet. Det eksisterer nu kun i historiebøgerne og fotoarkiverne. Vi må håbe, at de løfter, der blev givet, om begrønning af bygninger og beplantningsbælter rundt om hele parcellen vil afbøde skaderne. Vi får se!
  • Vores klage til NMKN (Natur- og Miljøklagenævnet) er endnu ikke kommet igennem den fornyede klagerunde. Vi har fået oplyst, at svaret kan forventes om 6-8 uger, at det endnu ikke er besluttet, om klagen skal have opsættende virkning (hvad det end måtte betyde) samt at ansvaret for genbehandling af klagen er overgivet til en ny medarbejder pga. den ringe kvalitet den første behandling af klagen havde været udsat for. Vi må gerne sende supplerende materiale til underbygning af vores klage. Det vil vi gerne og arbejder på et udkast. Når den færdige version foreligger, bliver den lagt ind under dette nyhedsbrev.
  • Skattemæssigt fradrag for snerydning. Skat skal kun have fire oplysninger vedr. snerydningsarbejdet, hvis du ønsker at benytte fradragsmuligheden: typen af arbejde (Snerydning), CVR nummeret på Snekongen (34043922), udgift til arbejdsløn ex. moms: (680 kr (=850 kr efter moms)) og betalingsdatoen (se din bankkontoudskrift). Se mere under fanebladet 'Om os’.
  • Støj fra Tivoli. Når Tivoli Friheden slutter sæsonnen om efteråret fortsætter Restaurant Terrassen og Hermans Teateret deres virke. 

    Da vi på vores hjemmeside i sin tid bød Hermans Teater velkommen til området, var det naturligvis i forventning om, at såvel Hermans som restauranternes arrangementer blev gennemført efter de regler for støjudledning, der gælder for området. Desværre har der allerede nu været så mange eksempler på overtrædelse af regelsættet, at vi ikke blot har fundet det nødvendigt at klage til Tivoli Frihedens daglige ledelse, men også til kommunen og nu senest til politiet. Vi har, som det fremgår af vores brev til politiet, bedt om at få reglerne for støjudledning præciseret for både kommunen, der er den ansvarlige kontrolmyndighed, og for Tivoli Friheden.

    Støjen I forbindelse med et af koncertarrangementerne var så voldsom, at vinduerne klirrede og gulvbrædderne rystede hos de nærmeste genboere, at den gav tordenagtige lyde i bygninger i næste række, mens flasker faldt ned fra hylder i tivolis egne bygninger. Det sidste burde vel have været et vink med en vognsstang om, at lyden var alt for høj, og at der følgelig skulle skrues ned for lyden, men der skete ikke, for man havde lovet kunstnerne, at de måtte medbringe eget lydanlæg. Et sådan løfte burde selvfølgelig have været supplerert med et krav om, at reglerne for støjudledning, som Tivoli Freiheden er underkastet, skulle overholdes.

    Klagen til politiet kan ses her
  • Trafik- og P-planlægningsarbejdet. Trine Buus Karlsen har sendt en opdateret version af afmærkningsskemaet, som vi tidligere har orienteret om. Det er meget stort og for det utrænede øje uforståeligt. Vi har derfor samlet vores observationer og synspunkter i 10 punkter med fordele og ulemper, som vi ser dem. Vi opfordrer til, at både kortmaterialet og vore synspunkter vurderes grundigt, så også de emner og gener, vi måtte have overset kommer frem, og det man er uenig i bliver kommenteret.

    Om selve processen skriver Trine: 
    "Til jeres information vil tegningen (E-xxx-1) komme på Færdselsmøde med Østjyllands Politi sidst i februar. Da jeg ikke har hørt fra jer regner jeg med I ingen bemærkninger har til denne. Herefter vil der blive gennemført en Høring af beboerne og skolerne i området – denne Høring vil efterfølgende føre til en Afgørelse.
    Hvis alt går efter planen må det forventes at vi kan etablere striber og skilte (lille udgift) i efteråret 2014 mens hævede flader (høj udgift) skal der søges om midler til.  
    God vinterferie.”

    Vi har sendt omstående bemærkninger til Trine Buus Karlsen og supplerer med dem vi måtte modtage fra medlemmerne.


Trafik- og P-planlægningsarbejdet

I forbindelse med kommunens godkendelsen af lokalplan 942 og det tidligere afholdte borgermøde på Forældreskolen blev vi lovet deltagelse i det planlægningsarbejde, der skal laves for at få ordnede forhold i området. Der er indkaldt til møde den 29. november. Bag de anonyme overskrifter på noget af det modtagne materiale gemmer sig hårrejsende forslag, der, hvis de gennemføres, vil spolere områdets karakter totalt (se afmærkningsplanen).

Vi reagerede på det fremsendte (se skrivelsen af 18. nov) og fik et beroligende svar, men alene det faktum, at Trafik- og Veje kan udtænke forslaget vidner om, at det indbyggede filter, der skulle forhindre sådanne tiltag, er ikke-eksisterende.

Se mere på detajlsiden, hvor der er referenser til supplerende materiale i sidespalten.


Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN)

Den forskelsbehandling, der efter vores opfattelse har fundet sted i forbindelse med byggesagerne hos Marselisborg Gymnasium og Marselis Tværvej 4, og som er blevet bekræftet og begrundet af Professor i offentlig ret Søren H. Mørup har resulteret i, at vi har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over at Gymnasiet må bygge en multihal med udlejning for øje. 


Klagen drejer sig om kommunens forskelsbehandling i forbindelse med to byggesager på hver sin side af Marselis Tværvej. Den ene (Marselis Tværvej 4) fik nej til sin ansøgning bl.a. begrundet i, at den øgede trafikbelastning af området byggeriet ville medføre. Den anden Marselisborg Gymnasium fik ja. Begge bruger de samme veje i området ved til- og frakørsler.


Klagen har givet en del skriverier frem og tilbage siden vores klage blev fremsendt den 5. juli. Vi måtte efter flere telefoniske rykkere rykke skriftligt for kommunens svar den 25. sept. Kommunens svar dukkede herefter op senere samme dag. Vi sendte vores reaktion på kommunens brev til NMKN den 5 nov. og modtog en time efter afsendelsen NMKNs afgørelse, som blev et Nej. Søren Kruse reagerede med kraftig irettesættelse af sagsbehandlingen, hvilket medførte, at NMKN besluttede at genoptage sagen (det næstsidste brev på listen). Vi afventer NMKN fornyede afgørelse. 


Se mere information i oversigen om dette emne.


November: Nyhedsbrev

Kære medlem

Der har været lidt stille om foreningen siden vores generalforsamling. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er sket noget. Det kan du læse mere om  nedenfor:

  • Referat af generalforsamlingen er indsat. 
    - På generalforsamlingen blev det besluttet at kontingentet består af et medlemsgebyr på kr. 200 og et snerydningsgebyr på kr. 850 (som er fradragsberettiget, hvilket betyder, at man sparer ca en trediedel af udgifterne) ialt kr. 1050.
    Vi har efterfølgende valgt at droppe udsendelsen af girokortene og i stedet lade medlemmerne benytte bankoverførsel af kontingentet til Danske Bank  konto nr. 1551 4626329802. Husk af påføre navn, gade og nr så der ikke bliver tvivl om identifikation af en betaling. Da indtastningsfeltet ikke er særlig stort, kan det være nødvendigt med forkortelser. Fx. er "BG, TV3" tilstrækkeligt som identifikation for Birgit Gregersen, Tårbækvej 3. Betal venligst inden sneen og frosten er over os. Dvs. inden jul. Sneskovlen løftes som tidligere år hos medlemmer, der ikke har betalt kontingentet.
    Vi har også besluttet at fortsætte aftalen fra sidste år med Snekongen (alias Thomas Vinter, Holtevej) i uændret form.
  • Vores klage til Natur-og Miljøklagenævnet (NMKN) har givet anledning til en del korrespondancen:
    - Selve klagen 
    - Vores bemærkninger til Kommunens følgebrev
    - NMKN afvisning af vores klage
    - Søren Kruses reaktion i form af en kritik af NMKNs sagsbehandling
    - NMKNs brev hvori de lover, at nyvurdere sagen
    - Vores svar med præcisering af essensen i vores klage
  • Trafik- og P-planlægsmøde med Trafik og Veje den 29. november
    - Se Trine Buus Karlsen oplæg med oversigt over området og mulige løsninger
    - Se vores reaktion på nogle af forslagene og præcisering af hvad vores opgave i planlægningsgruppen går ud på.
    - Trines beroligende brev

Du er som altid velkommen til at komme med kommentarer og forslag til vores arbejde.



God læselyst

Bestyrelsen


Generalforsamlingen

Generalforsamlingen fandt sted torsdag den 26. september 2013 kl. 19.00 i Forældreskolens Gymnastiksal.

Se indkaldelsen til generalforsamlingen med tilhørende materiale her.

Se referatet af generalforsamlingen.





2012-13 nyheder

Årets nyheder er samlet nedenfor. Klik på en bjælke for at åbne/lukke den. 

Generalforsamling afholdes den 26. sept. 2013

Mødeindkaldelsen til den årlige generalforsamling er omdelt i papirformat til de beboere, der ikke er tilmeldt på mailllisten. 


Materiale om Generalforsamlingen kan ses her.


Seneste om Lokalplan 942

Lokalplan 942, der vedrører Marselisborg Gymnasiums ønske om fjernelse af 2 gamle bygninger, renovering af de resterende og udvidelse med ny kantine, ny undervisningsfløj og bygning af ny multihal med udlejning for øje har fyldt meget i foreningens arbejde de seneste to år. En kronologisk beskrivelse af forløbet kan ses her. Vi henviser desuden til vores blog lokalplan942.blogspot.dk, som indeholder en række korte artikler om emnet.

et moderne gymnasium 2


Vi har sammenfattet vore ønsker til lokalplanen med disse 7 ord: 

"Et moderne Gymnasium i harmoni med lokalområdet". 

Kommunen har i juni måned godkendt lokalplanforslaget og dermed sagt ja til, at byggeri af en multihal til udleje skal tillades til trods for at en tilsvarende ansøgning om erhvervsbyggeri med udlejening til gymnasiets genbo tidligere har fået kommunens nej med den begrundelse, at det ville medføre mere trafik end området kunne bære. Skåret ud i pap og bøjet i neon har kommunen dermed sagt ja til, at trafik til/fra gymnasiet er mindre belastende end trafik til og fra genboen. Det kan enhver ved selvsyn konstatere ikke er sandt. Da det ikke har været muligt at overbevise kommunen herom, har vi allieret os med professor Søren H. Mørup, der er ekspert i offentligt forvaltning og i samarbejde med ham klaget over beslutningen til natur- og miljøklagenævnet. (Se bl. blog-artiklen Klage over lokalplan 942)


Borgermøde vedr. Lokalplan 942

Høringssvar til den offentlige høring

De 5 overordnede konkluseioner i Grundejerforeningen Marselis' høringssvar vedrørende lokalplanforslag 942: Marselisborg Gymnasium er:


A

Forud for en gennemførelse af lokalplanforslaget bør der foretages en grundig vurdering af den mest hensigtsmæssige placering og finansiering af en ny multihal ved Frederiksbjerg.


B

De hensyn, som kommunen fremhævede i sit afslag vedrørende Marselis Tværvej 4, bør også være gældende ved gennemførelse af lokalplanforslaget. 


C

Det skal sikres, at Marselisborg Gymnasium tilskyndes til at genoprette og anvende den gamle bygning. Bebyggelsesprocenten i lokalplanen skal derfor sættes til 55 procent subsidiært 45 procent, hvis multihallen flyttes.


screenshot 04

Der bør etableres mindst 84 parkeringspladser på lokalplanområdet svarende til kommunens gældende parkeringsnorm.


E

Adgang til lokalplanområdet for al trafik, biler, cykler og gående bør ske fra Marselis Tværvej. Stien fra Skovbrynet, der fører til den oprindelige hovedindgang, kan stadig benyttes af gående, cyklister og trafikanter, der vælger at benytte Skovbrynets skråparkeringspladser.

Hele dette høringssvar skal læses som en forlængelse af høringssvaret til folderen vedr. forslaget til lokalplan.

Der er desuden indkommet svar fra følgende: (Svarene vises i kortfattet punktform for de enkelte indlæg)

  • Birthe Uruup Nygaard og Jan Steen Jacobsen, Marselisvej 14
    • Belysning: Forbud mod belysning af boldbanerne
    • Plantebælte mod øst: Redegørele for disponering af plantebæltet
    • Hævning af terræn på boldbaner: Redegørelse for håndtering af overfladevand så det ikke ledes ned i nabohaver,kældre og plantebælte
    • Regnvandsbassin: Forbud modoverjordisk renvandsbassin på boldbanen 
    • Spildevand: Lokalplanen tilrettes så al gymnasiets regnvand og spildevand føres til Skovbrynet
    • Vinduespartier: Lokalplanen tilrettes så vinduespartier i multihallens østgavl ikke tillades
    • Midlertidige pavilloner: Pavilloner fjernes i det øjeblik de nye klasselokaler kan benyttes
  • Lene og Mogens Møller, Birketinget 3
    • Trafik og parkering
    • Gældende lovgivning skal overholdes
    • Kun multihal for gymnasiets elever
    • Servitut i tingbogen om brugsbegrænsninger
    • God naboskab dekommende 100 år
  • Henrik Kaufmann, Skovbrynet 8
    • Alleens fremadrettede anvendelse
    • Protest mod overdragelse af alleen til nyt rammeområde
    • Alleen skal ikke belastes af yderligere trafik (både gående/cyklende)
    • Ingen cykelparkeringsplads i tilknytning i tilknytning til alleen)
    • Anlæggelse af udendørs boldbane
    • Ingen belysning af udendørsboldbane
    • Brug af banerne begrænses til gymnasiets  åbningstider
    • Henviser til kommentarer fra første høringsproces
  • Forældreforeningen for Marselisborg Gymnasium (formand Karin Hartje Jacobsen)
    • Roser renoverings- og udvidelsesplanerne
    • Skolen savner et stort fællesrum til translokation og andre større fællesarrangementer
    • Begejstret for planerne og anbefaler, at lokalplanen vedtages
  • Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur  (7. Dec 2012)
    • Vigtigt at se på helheden og ikke bare på gymnasiets grund
    • En bevarende lokalplan burde være udarbejdet inden lokalplanarbejdet blev igangsat
    • Lokalplanforslaget har som væsentligste formål at tilgodese gymnasiets udvidelsesbehov
    • Bevaringsinteresser er ikke anført specifikt
    • Glædeligt at de to gamle bevaringsværdige bygninger skal bevares, mens pedelbygningen, der har samme bevaringsværdi godt må fjernes, hvilket vi må tage afstand fra.
    • Den gamle hvide bygning bliver 'klemt' af modene tilbygninger og den ældste skolebygning ønskes ikke benyttet af ejeren og vil derfor formentlig forfalde
    • Matriklens grønne islæt under pres både på den nordlige og sydlige del
    • Hverken gymnasium eller kommunen har overvejet udflytning. Vi beder dem igen om at overveje det.



Lokalplan sendt til offentlig høring

Med byrådets beslutning om at sende lokalplan 942 til offentlig høring forlader vi "Trin 3 Byrådets første behandling" i lokalplanprocessen og bevæger os ind i" Trin 4 Offentlighedsfasen". Denne fase varer som bekendt 8 uger.

På siderne om Lokalplan 942 kan du læse mere om trin 3, hvor vi har udarbejdet læserbreve, kontaktet professor Søren H. Mørup, der er ekspert i offentlig forvaltning for at få en juridisk afklaring på vores påstand om, at kommunen forskelsbehandler i to meget ensartede sager nemlig Marselis Tværvej 4's ansøgning om udvidelse med udleje for øje og Marselisborgs Gymnasiums tilsvarende ansøgning om udvidelse med udleje for øje. Søren Mørup giver os medhold.

Her er en lille liste med de væsentligste opdateringer af hjemmesiden (punkterne er klikbare):


Det har været en temmelig travl og arbejdskrævende start på 2013, så der vil blive indsat supplerende informationer på siden indenfor de nærmeste dage. 

God læselyst. 


Vi følger op med en plan for Trin 4: offentlighedsfasen!


Folder med 4 ønsker og 1 mål

Selve lokalplanarbejdet foregår med deltagere fra kommunen og Gymnasiet, der jo har bedt om at få lavet en lokalplan. De øvrige i lokalområdet er ikke med. Hverken som enkeltmedlemmer eller som Grundejerforening. Det vi har bidraget med, er vore tilbagemeldinger på kommunens folder. Vi ved ikke, om der bliver taget hensyn til dem, eller om de bare bliver overset. I princippet må vi nøjes med at vente til lokalplanen kommer. Derefter kan vi reagere. Sådan bliver lokalplanloven om brugerinddragelse fortolket af kommunen. 

Som det fremgår af det brev, vi har fremsendt til Rådmand Laura Hay Uggla har vi valgt ikke at affinde os med at være passive i denne fase. Vi har, ved at stille spørgsmål, krydsreferere svar og stille nye spørgsmål,  fået indsigt i nogle af mellemresultaterne. Så mange at vi har kunne opstille og begrunde 4 hovedønsker. 

I "Folderen med 4 ønsker og 1 mål" har vi komprimeret brevet med forudsætninger og konklusioner, så emnerne kan gennemgås på de 5 minutter, vi har fået til disposition for vores 'foretræde' for Teknisk Udvalg inden så længe.


Brev til Laura Hay Uggla ang. lokalplanarbejdet

Grethe Kruse bor på Holtevej 3. En af hendes sønner hedder Søren Kruse. Han bor i Stockholm, og har derfra med stor interesse fulgt Gymnasiet byggeplaner. Søren  har en særllg evne til at stille dybdeborende spørgsmål og få svar. Undvigende eller uklare svar, resulterer i nye spørgsmål indtil svaret er klart eller man må konstatere, at spørgsmålet ikke ønskes besvaret. De udspurgte har været Gymnasiet, Kommunen, Undervisningsministeriet og Arbejdstilsynet. 

En stor tak til Søren for for det gennemførte arbejde. Det er på foranledning heraf, at vi den 7. november kunne sende et brev til Rådmand Laura Hay Uggla med cc til medlemmerne af teknisk udvalg og præcisere vore ønsker gymnasiebyggeriet. 

Brevet kan ses i pdf-format her.


Tilføjelse:

Den 9. november modtog vi følgende svar fra Laura Hays sekretær:

"Til Anders Petersen.

Laura Hay har bedt mig kvittere for jeres kommentarer med bemærkning om, at sagen var fremsendt til politisk behandling, da hun kom tilbage fra barselsorlov i mandags.

Laura Hay har bemærket jeres synspunkter og vil have dem med i den videre behandling af sagen.


Med venlig hilsen 

Karin Rathcke"



Siden sidst

Den årlige generalforsamling blev afholdt onsdag den 27. september  2012 kl. 19.00 på Restaurant Terrassen, Tivoli Friheden. 

Der serveres en let anretning med vin/øl/vand.


Arrangementet indledes med indlæg fra

  • NRGi, der gerne vil nedlægge fibernet i vores område. En repræsentant fortalte om fibernet, der giver lynhurtigt internet, digitalt TV, telefoni.

Direktør for Tivoli Friheden Henrik Ragborg Olesen fortæller om Tivoli Frihedens planer for de nærmeste år, hvor bl. a. Friluftsscenen drejes og overdækkes og et nyt Teater bygges.

Bestyrelsesmøde-dagsorden

MØDEINDKALDELSE : Novembermøde

DELTAGERE

Inge Merete Fangel , Finn T Black , Niels Munk , Jan Steen Jacobsen , Anders Petersen 

Indkaldelse til møde onsdag den 7. November 2012 kl. 17.00  (ændret til 14. nov kl. 18.30) hos mig.

  • Konstituering - skal vi fortsætte som hidtil, eller skal roller byttes om?
  • Ny snerydningsaftale - Niels
    Fast årligt beløb/Fast beløb pr tur?
    Skal vi supplere med en bladrydningsaftale (1 tur)?
  • Rungstedvej
    Måling af beboernes holdning
    Fjernelse af skråparkeringsstregerne på Marselis Tværvej og klipning af buske og træer på sydsiden af vejen, så der er to kørespor, selv om der parkeres lovligt på den nordlige side af vejen.
  • Forældreskolen
    Tilskudene til folkeskolerne er blevet reduceret med pres på folkeskolernes økonomi til følge. Privatskolerne, der får 75% af folkeskolernes tilskud, bliver derfor også pressede. Forældreskolen vil gerne have aftalen om max elevantal på 526 (?) genforhandlet, så de kan få 1-2 elever ekstra pr klasse. Skolen har 25 klasser.
    Forældreskolen er indstillet på at støtte grundejerforeningen med alle tiltag vedr. trafikken.
  • Gymnasiet
    Opsamling - hvor står vi efter Søren Kruse og Jans arbejde? - Jan
    Politikerkontakt (Ango Winther, Niels Christian Selchau-Mark, Henrik Vestergaard, mfl.) inden byrådsmødet den 19. Dec.
    Juridisk kontakt vedr. definion af 'erhvervsvirksomhed'?
  • Støj fra bl.a Tangkrogen der har været spørgsmål efter avisartikel
  • Eventuelt



Tidligere års nyheder kan læses via Nyt-bjælken øverst til venstre.

2011-12 nyheder

Siden generalforsamlingen

1. Referat fra Generalforsamlingen kan læses her.

2. Den nye bestyrelsen har konstitueret sig. Se hvordan her.

3. Sne-beslutninger:

a. På generalforsamlingen blev det besluttet,  at snerydning udføres kun hos medlemmer, som har betalt for snerydningen. Hvis der kommer sne i denne vinter og et medlem undrer sig over, at der ikke er ryddet udenfor sin egen parcel, så er det fordi vi iflg. vore registreringer mangler indbetalingen. 

b. På generalforsmlingen blev det besluttet, at snerydningsomkostningerne fortsat deles ligeligt mellem grundejerne. Der udsendes girokort for acontoopkrævning på kr. 2.000,- pr. grundejer. Ekstraopkrævninger kan udsendes, såfremt snevinteren bliver hårdere/længere/dyrere end forventet.

c. Snerydningen er for den kommende vinter aftalt med Thomas Vinkler, Holtevej til en pris af 

- 3.300 kr for snerydning på samtlige fortove pr. tur

- 2.200 kr for saltning på samtlige fortove pr. tur

For Tårbækvej (der jo ikke har fortove) gælder aftalen rydning af vejen.



Postkasser - PostDanmark vil være large

Det er Aarhus kommune og PostDanmark i forening, der skal godkende placering af postkasser i området. Vi har som tidligere nævnt fremsendt en dispensationsansøgning til Århus kommune (29. juni 2011), og vil rykke for den besigtigelsesdato, der er nødvendig for at dispensationsansøgningen kan godkendkendes, modereres eller helt afslås. Derfor anbefaler vi at følge opfordringen fra Karen Margrethe Olsen, der er medlem af Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur: ”Vent med sav, hammer og boremaskine”, indtil kommunen og PostDanmark har besigtiget ejendommen (jfr. nyheder på landsforeningens hjemmeside under oktober 2011).

Vores ansøgning kan få følgende udfald:

1. Fuld dispensation for postloven. Det vil sige at posten afleveres ved postkassen i hoveddøren som hidtil. 

2. Delvis dispensation. Det vil sige, at der skal opsættes en såkaldt 'enkelt brevkasse', men ikke nødvendigvis direkte i skel. Herved undgås den 'synsforurening' som mange grundejere og grundejerforeninger landet over arbejder imod. (se TV-indslag fra Nysted).

3. Ingen dispensation. Dette udfald anser vi for usandsynlig, eftersom PostDanmark ved flere lejligheder sagt: 

"Når det gælder bevaringsværdige huse vil vi være meget large med dispensation". 



Postkasser-besigtigelse

Det har været temelig vanskeligt at få svar fra kommunen om hvornår PostDanmark og Kommunen i forening kan gennemføre besigtigelse af postkassers placering i vores område. Nedenfor ses den seneste rykker (9. dec.) til kommunen. Den forrige kan læses her. Vores råd er stadig det, som Karen Margrethe Olsen, Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur har foreslået: ”Vent med sav, hammer og boremaskine”, som det fremgår af deres hjemmeside fra Oktober 2011.


Kære Laura Hay!

I vores brev af 26. november rykker vi for en dato for den besigtigelse kommunen og PostDanmark skal foretage i forbindelse med dispensationsansøgninger for den nye postkasselov. Samtidig henviser vi igen til vores dispensationsansøgning af 29. juni. I denne fornyede rykker er der desuden følgende oplysninger til orientering:

Det seneste brev fra Transportministeren (28. november) hvorfra jeg citerer:

"Trafikstyrelsen er dog opmærksom på, at den aftalte proces med fælles besigtigelse af de pågældende bevaringsværdige bymiljøer i samarbejde mellem kommunerne og PostDanmark er tidskrævende, og så længe den er i gang vil der naturligvis ikke blive reageret, hvis kravet om opstilling af brevkasser ikke opfyldes til tiden i disse bymiljøer". Den fulde tekst af Transportministerens brev er vedlagt.

Som eksempel på Kommuners håndtering af dispensationsansøgninger henvises til den afgørelse Miljø- og Planudvalget i Vordingborg Kommune har truffet:  http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/default.asp?p=vordingborg07&page=document&docId=91141&ItemId=91158

Ud over Vordingborg kommune kan jeg nævne, at der også i Svendborg, Køge, Kalundborg, Bornholm, Esbjerg, Dragør, Guldborgsund m.fl.  er lavet aftaler med Post Danmark.

Jeg ser frem til dit snarlige svar, selvom vi naturligvis ikke har noget imod at besigtigelsen først finder sted i det nye år, som PostDanmark jo accepterer, hvis det er svært at få plads i kalenderen i år. 


Med venlig hilsen

Anders Petersen
Formand
Grundejerforeningen Marselis



Gymnasiets Byggeforslag

Marselisborg gymnasium inviterede naboer til reception fredag den 2 december kl. 14.00 for at præsentere de 5 arkitektforslag og udråbe vinderen og igen tirsdag den 6. december kl. 17.00 for mere detaljeret at fortælle om vinderforslaget og give anledning til at stille spørgsmål.

GPP Arkitekter A/S blev  udpeget som vinder af konkurrencen om at tegne den omfattende om- og tilbygning af Marselisborg Gymnasium. Projektet er blevet til i samarbejde med totalentreprenør Hoffmann A/S, Rambøll A/S og Landskabsarkitekterne Boldt & Henningsen.

Marselisborg Gymnasium Ny

Tilbygningen med glas-kantinen, som skaber forbindelse til de gamle bygninger. (Kilde GPPs hjemmeside, hvor der er flere billeder af vinderforslaget.)


Der er ingen tvivl om at den meget tiltrængte renovering og modernisering af gymnasiet med vinderforslaget giver nogle spændende og inspirerende rammer for de fremtidige kuld af studenter, der får glæde af det.  Det samme gælder for deres lærere og det administrative personale. Til lykke med det!

Desværre blev mange af de problemer, som Grundejerforeningen tidligere har givet udtryk  ikke løst med det valgte projekt. Det gælder bl.a. den nye hovedindgang mod Birketinget, trafikken, der med løsningen trækkes ind på områdets veje, parkeringen, som de samme veje skal lægge plads til, en multihal, som ønskes udlejet udenfor skolens åbningstider alle ugens dage stort set året rundt. Ingen af disse med projektvalget selvskabte sideeffekter har stået på Grundejerforeningens ønskeseddel. Tværtimod har vi allerede på vores møde den 13. april 2011 og i 

Diskussionen, hvor 6 repræsentanter fra arkitektgruppen, repræsentanter fra gymnasiets ledelse og bestyrelse (Arvid Bech, Erik Meiniche Schmidt og Kjeld Holm) samt mange af områdets beboere deltog, var ret deprimerende. Der var ingen vaklen i svarene, når det drejede sig om hvorvidt multihallen skulle udlejes. Det skulle den. Uden begrænsninger af nogen art. 

Det fremgik også forholdsvis klart, at trafikproblemerne i forbindelse med gymnasiebyggeriet er ikke noget, der optager Gymnasiet! Det er en opfattelse vi sikkert alle haft i temmelig lang tid. Mødet bekræftede det. Udbudsmaterialets udseende bekræfter det. Ingen af arkitektgrupperne har arbejdet med trafikken, og de kan ikke klandres for det, for det har ikke været deres opgave. Ganske enkelt fordi det i Gymnasiets øjne ikke har været noget de skulle bekymre sig om og som Gymnasiet derfor heller ikke havde medtaget i udbudsmaterialet. I Gymnasiets øjne er trafikken ikke noget fællesproblem. Det er vores problem! 

Nu kender vi forslaget. Vi har noget konkret at forholde os til. Og det er vigtigt, at vi kommer tidligt ind i den proces, der skal føre frem til en lokalplan. Er indholdet af de første udkast ikke tilfredsstillende, så er det selve lokalplanforslaget, vi senere skal forholde os til. 2012 kan blive et skæbneår for vores kvarter, som vi kender det!

Vi er meget lydhøre for synspunkter, kommentarer og forslag.

Lokalplan - vores bidrag

Det byggeforslag, Gymnasiet har valgt, danner grundlag for udarbejdelse af en ny lokalplan. Vores skrivelse med kommentarer og forslag til det, indgår også i lokalplanarbejdet.

På den ene side er vi som borgere naturligvis interesserede i, at vi får et moderne, konkurrencedygtigt og velholdt Gymnasium, der kan udklække nogle dygtige studenter, som kan klare sig godt i det fremtidige konkurrenceprægede globale samfund, som vi alle bliver en del af. På den anden side vil vi også gerne  bevare det smukke grønne område vi bor i, og bl.a. forhindre at de trafikale problemer, som vi gennem de seneste år har set eskalere til et  urimeligt niveau, udvikler sig til noget endnu værre. Det tror vi kan lade sig gøre, så slutresultatet bliver tilfredsstillende for både gymnasiet og områdets beboere. Det er med andre ord en vind-vind situation, vi arbejder henimod, og vi håber at de øvrige parter i denne proces, vil arbejde i samme retning.

Vores arbejdsudvalg har haft travlt med at udforme materialet. Vi har fra starten af processen været meget bekymrede for, hvad der vil ske med området, hvis Gymnasiet får en multihal, som må udlejes. Tilsvarende har vi været bekymret for den effekt, den massive bygningsmasse, som de allerede eksisterende bygninger samt de nye bygninger udgør, vil få på vores smukke grønne område. 

Disse to sæt af bekymringer kommer til udtryk i den skrivelse, vi har sendt til kommunen. Derudover er skrivelsen forsynet med en lange række konstruktive forslag. Læs hele skrivelsen her.

Vi modtager meget gerne kommentarer evt. via kontakt-siden.

Nytårshilsen

Kære medlem!


Nu hvor året er ved at rinde ud, sender vi de bedste ønsker for det nye år sammen med nogle gode nyheder fra det gamle.

Den første gode nyhed:
Jens Christian Nielsen fra Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune har i brev af 14. december meddelt, at han har overtaget vores ansøgning om dispensation for opstilling af postkasser, samt at han i den nærmeste fremtid vil kontakte Grundeejerforeningen Marselis om, hvad der videre skal ske i sagen. “Den nærmeste fremtid” bliver engang i det nye år, så vi kan fortsat med god samvittighed vente med den eventuelle opsætning af postkasser. Vi vender tilbage så snart vi ved mere!

Den anden gode nyhed:
Grundejerforeningens mærkesag om en tunnel under Marselis Boulevard er nu kommet et væsentligt skridt nærmere sin realisering efter at der er opnået politisk flertal for at afsætte 400 mill kr til projektet jfr. Borgmesterens pressemøde torsdag den 22. december. 

Den tredie gode nyhed:
Sidste år ved denne tid havde vi 175.000 kr  i snerydningsudgifter. Udgiften for samme periode i år er under 10.000 kr. 

Allerede den 6. januar begynder vores gymnasiearbejdsgruppe at reagere på Marselisborg Gymnasiums fremlagte byggeprojekt. Det er vigtigt at vore indvendinger bliver fremlagt for kommunen inden forslaget til lokalplanen bliver skrevet.

De bedste hilsener

Bestyrelsen 
Grundejerforeningen Marselis

Postkasser - massebrev fra PostDanmark

Kære medlem,

I går (2. februar) havde postbudet et brev til mig fra PostDanmark, hvori jeg blev gjort opmærksom på, at min postkasse skulle være på plads inden den 1. marts. Efter gennemlæsningen var min første tanke "det brev skulle jeg da ikke have haft, for vi har jo en 'sag' kørende". Du har sikkert, som alle de øvrige medlemmer fået et tilsvarende brev og har måske tænkt det samme.

Jeg har i dag kontaktet vores sagsbehandler Jens Christian Nielsen, Aarhus Kommune og vores kontaktperson hos Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Karen Margrethe Olsen. Jens Christian Nielsen har fået alle papirerne fra Karen Margrete  Olsen og desuden fået oplyst, at når man taler med Post Danmark eller Trafikstyrelsen er det vigtigt at understrege at kommunen søger: "løsninger der tilgodeser den bevaringsværdige ejendom eller det bevaringsværdige miljø”. Der kan nemlig gives dispensation  til f.eks. handicappede, men ikke til bevaringsværdige bygninger. Der er mange eksempler på, at der er fundet særdeles fornuftige løsninger rundt omkring i landet, og vi håber naturligvis på, at noget tilsvarende kommer til at ske her.

Jens Christian Nielsen forventer at aflægge området et besøg med en af sine kollegaer, som har forstand på bevaringsværdige huse og miljøer i løbet af kort tid for at danne sig et overblik over området, og jeg har tilbudt at stå til disposition, såfremt det måtte ønskes. 


Vi må derfor fortsat afvente. 

Jeg opdaterer vores hjemmeside i løbet af week-enden.

Postkasser - opfølgning hos kommunen

Kære alle

Jeg talte i går (25. februar) med Jens Christian Nielsen, Århus Kommune - vores kontaktperson vedr. postkasser for at få en statusbeskrivelse. 

En kort sammenfatning af snakken ser sådan ud:

  • Marselis området har mange bevaringsværdige huse, men der er ikke den bevarende lokalplan, som har givet andre områder i tilsvarende situation fritagelse for opsætning af postkasser.
  • Marselis området ligner heller ikke områder som gamle gader i fx. Ribe, hvor der heller ikke er en bevarende lokalplan, men hvor selv PostDanmark erkender, at det ville være forkert at kræve opsætning af postkasser - dertil er vores område for forskelligartet.
  • For Englænderhusene, der har facade mod Marselis Boulevard er situationen som ovenstående punkt: Selvom der ikke er en bevarende lokalplan, mener kommunen, at der ikke bør opsættes udvendige postkasser. Aarhus kommune vil gerne have smukke indfaldsveje og vil derfor gerne arbejde for at Englænderhusene ikke får udvendige postkasser. Det kræver dog en fornyet ansøgning fra os.
  • Kommunen mener at Marselis Tværvej nr 4 heller ikke bør have udvendige postkasser og vil tilsvarende også gerne arbejde for, at denne ejendom slipper, hvis vi/ejeren ønsker det.
  • Vi kan med den af kommunen anvendte argumentation om at beskytte og forskønne indfaldsvejene forsøge at få ejendommene på Stadion Allé med i den nye ansøgning.
  • Tilbage er der så alle os andre. Vi må bide i det sure æble! Heldigvis er der vist mange gode eksempler på, at postkasser kan camoufleres i hække, mure, garagevægge, havelågesøjler mm. og vi håber at den kraftige debat, der har været, har givet den enkelte husejer en idé om, hvor man gerne vil have postkassen placeret og at dette vil føre til at man vej for vej om muligt samler sig om fælles løsninger.
  • "Jamen", vil nogen nok sige "vi er jo blevet lovet en fælles besigtigelse". Det er korrekt, men det er kommunens opfattelse, at det ikke vil kunne føre til et bedre resultat, end de løsninger, vi allerede har set eksempler på.
  • Gælder 1. marts datoen så for os alle? Det vil ikke være rimeligt med de løfter om besigtigelse, som vi har planlagt efter. Vi beder derfor om forlængelse af fristen og vender tilbage med nyt. 
  • Vores hjemmeside bliver opdateret i morgen søndag. 

Mange sidder sikkert med dette spørgsmål på læberne: "Har det hele så været umagen værd"? Det vil vi overlade til hver enkelt at afgøre. Men vi håber, at de løsninger, ejerne af de enkelte ejendomme beslutter sig for, vil resultere i, at man fremover vil sige: "Hvilke postkasser. De fleste er jo gemt rigtig godt væk!"

På bestyrelsens vegne

Anders Petersen

Postkasser -  ny frist: 1. april

Følgende kan læses i stiften i dag:

"Tirsdag den 28. februar 2012, 17:22

Af Henrik Havbæk Madsen, hhma@stiften.dk

Husejere, der endnu ikke har fået postkassen anbragt forskriftsmæssigt ude ved vejen, får en ekstra frist af Post Danmark.

Oprindeligt var det planen fra 1. marts at returnere brevene til afsenderen, hvis de var sendt til en adresse med en forkert anbragt postkasse.

Men nu har Post Danmark besluttet at foretage en grundig undersøgelse af forholdene ved de postkasser, der - efter Post Danmarks oplysninger - står forkert. Den undersøgelse kommer til at tage en måned.

»Når vi tager så drastisk et skridt som ikke at aflevere folks post, så vil vi godt foretage et ekstra check først,« siger Eva Malene Hartmann, der er chef i Post Danmark Privatkunder."


Postkasser - 2 nye ansøgninger

Som tidligere meddelt vil vi sende to nye dispensationsansøgninger for postkasser - en for Englænderhusene på Marselis Boulevard og en anden for villaerne på Stadion Alle. Begge ansøgningerne er afsendt til kommunen og kan ses i deres helhed ved at klikke på linkene. 

Det er Tom Latrup-Pedersen og Ib Tønder Hansen, der er ansvarlige for den meget velformulerede og velbegrundede ansøgning for Englænderhusene, og Grundejerforeningen har medsendt en støtteerklæring til kommunen for deres ansøgning. 



Rungstedvejs lukning

Trafik og Vejes beslutning

Foranlediget af Trafik og Vejes beslutning om  at fjerne spærringen og genåbne Rungstedvej har vi sendt et brev til Rådmand Bünyamin Simsek med denne følgeskrivelse:

Kære Bünyamin Simsek.
Jeg sender vedlagt et brev til dig, fordi Trafik og Veje i et brev af 18. april har meddelt, at man har besluttet at ophæve den midlertidige spærring af Rungstedvej mod Stadion Allé. Vi mener, at Trafik og Veje med denne beslutning har tilsidesat Byrådets beslutning i januar 2008 på 3 punkter. 

Vi ser frem til, at du tager initiativ til en positiv afklaring i denne sag og deltager gerne i et møde med dig og din forvaltning.

-----

For god ordens skyld er brevet også sendt til projektleder Preben Pold med denne følge skrivelse:

Kære Preben Pold,
Foranlediget af dit brev af 18. april, hvor du skriver, at man har besluttet at ophæve den midlertidige spærring af Rungstedvej mod Stadion Allé, har vi fundet det nødvendigt, at kontakte Rådmand Bünyamin Simsek, fordi vi mener, at Trafik og Veje med denne beslutning har tilsidesat Byrådets beslutning i januar 2008 på 3 punkter.

Vi går naturligvis ud fra, at planerne om at fjerne den midlertidige lukning bliver standset.

For god ordens skyld vedlægger jeg brevet til Rådmanden.

Vores brev til Rådmand Bünyamin Simsek kan ses her.

-----

Rundspørge

Som det fremgår af brevet er der bestyrelsens vurdering, at modstanden mod lukningen af Rungstedvej er blevet langt mindre siden den første høring blev gennemført i 2007. Men selv om trafikbelastningen på de øvrige veje er øget, så er den uvedkommende gennemkørende trafik blevet meget mindre, så meget at lukningen har medført en væsentlig bedre trafiksituation end tidligere. Vi skriver i brevet at efter vores vurdering er tilslutningen for at fastholde lukningen over 90%. For at være sikre på, at det ikke bare er en vurdering, vi fremsætter uden belæg, vil vi lave en 'rundspørge', hvor vi beder medlemmerne besvare følgende spørgsmål:

Skal Rungstedvej være lukket permanent?  med svaralternativerne: Ja, Nej eller Neutral.

Da det tager tid at komme rundt til alle, vil det være en stor hjælp for os, at du benytter kontaktskemaet i stedet. Udfyld alle felterne, skriv selve spørgsmålet i Emne-feltet og Ja, Nej eller Neutral i Besked-feltet. På forhånd Tak.



Lokalplan Gymnasiet

lokalplanprocessen

Kommunen har udarbejdet en folder som oplæg til arbejdet med lokalplanen. Folderen kunne vi i sidste uge finde i vores postkasser.

Selve lokalplanprocessen er beskrevet i 6 trin på kommunens hjemmeside og vist i grafisk form til højre (klik på billedet for at se det i stort format med en supplerende forklaring til de enkelte trin). 

I Folderen inviteres vil til at komme med ideer og forslag til materialet om udvidelse af Marselisborg Gymnasium.

Grundejerforeningen har sendt sit svar i et brev, som du kan læse her.

Ledetrådene i folder-svarets skrivestil har været

- focus på de væsentligste forhold
- fakta og ikke følelser
- forenkling uden forsimpling.

Det skal nævnes, at Folder-svarbrevet er  baseret på Gymnasiearbejdsgruppens diskussioner og møder samt breve  til Laura Hay af 8. august 2011 (mødebrev) , 24. august 2011 (lokalplan) og 27. januar 2012 (lokalplan fortsat)

Vi tager gerne mod forslag til tilføjelser/ændringer i svarbrevet, som vil blive sendt til kommunen i slutningen af ugen.

Vi mener, at det er vigtigt, at de enkelte medlemmer af Grundejerforeningen også giver udtryk for deres mening om Gymnasiets udvidelsesplaner. Det kan enten være ved at  skrive, at man bakker op om Grundejerforeningens brev eller ved at man selv forfatter et brev og stadig (hvis man er enig med Grundejerforeningens svar) indføjer, at man bakker op om Grundejerforeningens brev. 

Svar kan sendes til Aarhus Kommune pr e-mail senest den 13. juni til denne adresse: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte bestyrelsen, hvis der er tvivlsspørgsmål.

Vi vil forsøge at samle de forskellige svar, som medlemmerne har sendt til kommunen. 



2010-11 nyheder

Konstituerende møde

På bestyrelsens konstituerende møde blev Anders Kau Petersen valgt som formand, mens Birthe Black fortsætter som næstformand og Niels Munk som kasserer. Jan Steen Jacobsen blev valgt som sekretær. Desuden blev følgende emner behandlet:

1. Vinterens snerydningsudgifter
Den længste vinter i mands minde må nødvendigvis give høje snerydningsomkonstninger. En skyldig post pr ultimo januar på kr. 49.415,- vil blive fulgt af endnu en faktura for resten af vinteren. Det bliver nødvendigt, at bede medlemmerne om at betale et ekstraordinært bidrag for at kunne dække omkostningerne.

2. Tivoli-arbejdsgruppen vil gerne have advokathjælp for at kunne reagere bedste muligt på Tivolis seneste ansøgning til kommunen om forhøjelse af støjgrænser og flere koncerter.

Med en vinter-belastet økonomi bliver det svært også at afse penge til advokathjælp, men vi må se på problemets omfang og forventede udgifter. Niels og Anders følger op.

3. Gymnasiets byggeplaner, som vi allerede på generalforsamlingen var blevet orienteret om, er nået nogle skridt videre. Da gymnasiet i forvejen fylder meget trafikmæssigt og har et  stigende elev- og medarbejderantal, fandt vi det nødvendigt at høre nærmere.

Inge aftaler møde med Arvid Bech i den kommende uge.

4. Marselis Boulevardtunellen. Første etape af dette projekt er i fuld gang på Åhavevej, som den eneste del, der er fundet finansiering til. Vi vil gerne vide, hvordan udsigterne er for selve tunellen og valgte at aftale et "sofamøde" med Rådmand Laura Hay (V).

Inge aftaler møde med Laura Hay.

5. Hjemmeside. En hjemmeside er ved at være nødvendig for bedre at kunne give information til medlemmerne og for at kunne samle foreningens materiale på ét sted, som er tilgængelig for alle medlemmer. 

Jan Steen finder udbyder og aftaler kontrakt. Anders udarbejder forslag til hjemmesider


Mødedeltagere: Niels Munk, Jan Steen Jacobsen, Inge Fangel, Anders Kau Petersen. Afbud fra Birthe Black.

Referent: Anders Kau

Ny hjemmeside

Den nye hjemmeside blev sendt til godkendelse hos bestyrelsen den 18. maj og til orientering for Tivoli-arbejdsgruppen efter modtagelse bestyrelsens accept dagen efter.

Som bekendt skrives hjemmesider ikke i runer på sten. De er tværtimod lette at ændre og forbedre. Vi lægger den derfor frem til grundejerforeningens medlemmer om nogle få dage  og håber at den ikke blot vil være til nytte, men også give anledning til forslag om forbedringer, nye bidrag (der er måske nogle gode historier og  billeder om netop det hus man bor i)  og/eller påpegning af fejl og mangler.

Dispensationsansøgning for den nye postlov

Som nævnt under afsnittet om postkasser lovede vi at færdiggøre en ansøgning om dispensation for den nye postkasselov inden månedens udggang. Ansøgning er i dag sendt til rådmand Laura Hay, magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. 

Ansøgningen består af

- selve ansøgningen
- Åbent brev til transportministeren (fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur LB&LK)
- Transportministerens svar
- Kulturministeriets svar
- LB&LK's brev til Post Danmark

Materialet kan ses ved klik på ovennævnte emneliste.

Dyr snerydningsvinter

Vores kasserer har i dag været rundt hos samtlige medlemmer med et brev om det endelige resultat for snerydningen samt et  giroindbetalingskort. Vi beder alle vil respektere betalingsfristen.

Vi har  - for god ordens skyld - lagt det samme brev her på nyhedssiderne.

Postkasser

Fra 1. januar 2012 skal alle husejere – med mindre man har fået dispensation - opsætte en postkasse ved indgangen til deres parcel. Det siger den nye postlov. En optælling foretaget af Post Danmark i februar 2011 viser, at 775.000 husejere skal nå at opsætte en postkasse ude ved skellet inden året er omme. Mange af os hører med i den statistik. Og tænk engang med en gennemsnitspris på 1000 kr pr postkasse (det er muligt, at den er lavere), trækker Postdanmark og de ansvarlige politikere 775 millioner kroner ud af lommerne på landets borgere velvidende, at indenfor et ganske kort åremål, vil postkasserne i langt de fleste private hjem være tomme, fordi den post de normalt får, er blevet digitaliseret. 


Der er mange protester mod denne lov. Fx har Karen Margrethe Olsen, medlem af bestyrelsen for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs i et åbent brev til transportministeren under overskriften 'Ministeren står med håret i postkassen' skrevet, at der er tale om en hensynsløs standardisering og ødelæggelse med en uigennemtænkt lov, både med hensyn til kravet om opsætning af postkasser og kravene til brevsprækker. Hun har tilbudt organisationens hjælp med dette råd: 

"Du skal blot give mulighed for dispensation fra postloven til: ”bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger og miljøer udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige”


Givne dispensationer: Kresten Koldsvej i Åbyhøj har med henvisning til en en vejservitut om beplantninger fået medhold i deres påstand om at postkasserne vil være en synsmæssig vandalisering af området og fået dispensation, så de ikke behøver at reagere på den nye lovs bestemmelser. I Grundejerforeningens blad står der:

"Formentlig med baggrund i den relativt kraftige mediedækning er holdningen hos  Århus kommune gået fra passivt at give Post Danmark dispensation fra den tinglyste servitut uden de store refleksioner herover, til nu at arbejde for, at Post Danmark ikke skal have lov til at sætte omhandlede postkasser op. Derudover har en talsmand for Trafikstyrelsen udtalt, at en tinglyst servitut umiddelbart er at sammenligne med en fredning, og at han derfor godt kunne forestille sig, at konklusionen blev, at der ikke skal sættes postkasser op i vejskel på Kresten Kolds Vej. Placeringen skulle så være, som vi ønsker det, på siden af husmuren 4,5 meter inde på grunden."

Det var under vores arbejde med at få et overblik over postkassetyper og -priser, som vist nedenfor at ord som synsmæssig vandalisering, et tyrkisk gedemarked og en værre gang tivoli, hvis de skulle placeres i vores miljø, dukkede op. Vi begyndte derfor at søge på nettet, for at se om andre var nået frem til samme resultat, og kunne hurtigt se, at der var mange protester og at en enkelt dispensation dukkede op. 

Prøv lige at kigge de mange postkassemuligheder igennem, som illustreret nedenfor. Klik på producenternes kataloger og find endnu flere eksempler. Vi er næsten sikre på, at et stort flertal af grundejerforeningens medlemmer vil være enige med os i at vores område bliver vandaliseret.


Bestyrelsen har besluttet at søge om dispensation. Vi regner med af få ansøgningen sendt inden månedens udgang og håber på et positivt resultat!



Regler, postkassetyper og -priser. 

PostDanmark har udarbejdet en vejledning for opsætning af postkasser. For at vi ikke hver især skal lede efter postkasser, har vi udvalgt 3 firmaer, men de forekommer at være en dråbe i havet. Det er forbløffende så mange, der kan lave postkasser.  Når man nu er tvunget til at opsætte en helt ny postkasse i skellet, som gerne skulle harmonere med huset og det signal man gerne vil sende, så kan lige så godt kigge sin grundigt for.


Det danske firma MEFA (Nordens største postkassefabrik) har udarbejdet en hjemmeside Postloven.dk, hvor man også kan få råd og vejledning om den nye lov, se deres løsningsforslag og deres postkassetyper. Man kan gøre det på hjemmesiden eller læse deres katalog i pdf med en samlet produktoversigt. Der er rigtig mange valgmuligheder - både med hensyn til design, kvalitet og pris.

Her er nogle eksempler på MEFAs postkasser.

screenshot 81



Artisan, England. Har man en svaghed for for engelske postkasser er der inspiration at hente hos Artisan, som også har et produktkatalog . Det specielle ved dette firma er at postkasserne er håndlavede i fuld støbt aluminium, dekorationer og tekster er håndmalede. Firmaet fremhæver, at det er en meget robust postkasse, der vejer 10-13 kg, den er tæt,  rustfri og slidstærk. 

screenshot 82


Postkasserne kan individualiseres efter farve, tekst- og motivvalg. Fx. kan man udskifte 'POST' med sin adresse, og der er 20 tegn til hhvs. familienavne over- og under symbolet, som kan udelades og evt. erstattes af en ekstra tekstlinie.


Bobi, Finland. De finske postkasser fremstillet af Bobi.com et familiefirma, der blev startet i 1991i Vaasa. Firmaet koncentrerer sig udelukkende om produktion af postkasser i et klassisk design, som minder meget om vore egne røde postkasser. Postkasserne kan leveres i farverne: HVID, SORT, MØRKGRØN, RØD eller i Rustfrit Stål.

Producenten fremhæver, at brevindkastet kan aflåses til f.eks nytår så der ikke kan smides noget i postkassen.  Brevindkastet som åbner indefter, kan reguleres fra 0 - 80 mm afhængigt hvort stort man ønsker sit brevindkast. Får man f.eks store søndagsaviser eller bogpakker kan det være behageligt med et større indkast. Tætningslisten rundt omkring åbningen ved lågen sikrer at posten ikke bliver fugtig og giver samtidig et solidt indtryk. Det patenterede brevindkastet er altid fremstillet i børstet rustfrit stål, for at undgå slitage efter mange års brug. BobiDanmark har et produktkatalog og der er også en YouTube demo af postkassen.

screenshot 83



Sammenfatning. Som de mange varianter og farver, størrelser og former illustrerer, kan vores område meget let komme til at ligne et 'Tyrkisk marked'. 

Vi modtager meget gerne forslag og kommentarer. Brug kontaktblanketten i venstre spalte.



Klage over Tillægsgodkendelse 

Klagen over “Tillæg til Miljøgodkendelse Tivoli Friheden af 13. april 2011” er udarbejdet af Tivoli-arbejdsgruppen. Klagen blev afsendt søndag den 22. maj og kan læses her. Læs mere om Miljøgodkendelsen og selve klagen på Tivoliarbejdsgruppens sider.

Møde på Gymnasiet 13. april 2011

Referat af mødet den 13. april kl 8.00-9.00 på Marselisborg Gymnasium.

I mødet deltog Inge, Jan Steen og Anders fra Grundejerforeningen og rektor Arvid  Bech.


Arvid beskrev byggeriet som bestående af to faser:

***Fase 1 omfatter
Indvendigt arbejde med renovation af bl. gulve, lofter og ventillering af den hvide og den gule bygning fra kælder til kvist.: 

- Kælder påbegyndes 15/8-11
- 1. etage færdig i efterårsferien.
- 2. Etage færdig 31/12
- Den gule bygning skal males hvid.
- Havearkitekter skal udarbejde forslag til arealet ud mod Birketinget, hvor de gamle vægge til pergolaen fjernes. Der planlægges hovedindgang fra Birketinget.


***Fase 2 omfatter
- ny Undervisningsfløj med 18 lokaler, der skal placeres langs Marselis Tværvej, hvor barakken ligger
- Kantinen, der skal udvides og forbindes med den nye og gamle bygning
- Multihal, der skal placeres hvor den gamle pedelbygning ligger med længderetning ned mod boldbanen. Den er planlagt højdemæssigt at flugte med gesimsen mellem 1. og 2. etage og flugte med eksisterende bygninger (langs Birketinget). En del træer på grunden fjernes.
- Den gamle skolebygning, som gymnasiet startede i, bliver fjernet (foræres måske til Den Gamle By) og i området derfra op mod Marselis Tværvej etableres parkering.

Arvid præciserede, at byggeriet ville blive et arkitektonisk løft for området.


Spørgsmål og svar
Undervejs og afsluttende stillede vi spørgsmål om konsekvenserne af det nye byggeri. De er samlet nedenfor.


1. Antal elever: 
Gymnasiet har undergået en voldsom vækst i de seneste 10 år:

I 2001 var der 570 elever
I 2011 er der 720 elever (7 linier)
I 2013 forventes 810 elever (9 linier) (klassekvotient 30)
Lærer og TAP-personalet fordoblet så det samlede antal personer (lærere, administrativt personale og elever) er ca 900.

Spørgsmål: Er der planer om endnu flere elever? : Nej!


2. Parkering i forbindelse med nybyggeri:
Spørgsmål: Hvilke planer er der mht. parkering?

Svar: Der er kun planlagt ekstra parkering på stykket fra Marselis Tværvej langs  de 2 huse på Marselisvej i den gamle skolebygnings bredde. Arvid viste ikke hvor mange P-pladser, der bliver, heller ikke hvem pladserne ville være beregnet for.

Spørgsmål: Kan en så stor institution i forbindelse med en udvidelse på 50 mio. kr. nøjes med et parkeringsareal af nævnte størrelse, eller er  der krav om en supplerende underjordisk P-plads? 

Svar: Der er ikke planlagt underjordisk parkering. Det har heller ikke været til diskussion.

Spørgsmål: hvilke planer er der for cykelparkering?

Svar: Der vil blive arrangeret flere områder inden for murene til cykler, mens cykler ikke vil være tilladt udenfor langs Birketinget og Marselis Tværvej.


3. Brug af Multihallen

Spørgsmål: Hvad skal hallen bruges til fra kl 16-23 på hverdage og hele dagen i week-enderne og hvad kan vi forvente trafik og brugere?  

Svar: Arvid sagde, at den var beregnet til udlejning og at kommunen ville benytte folkeoplysningsloven som begrundelse for at kunne henvise brugere til multihallen. Desuden var indtægterne nødvendige for at få projektet tiæ at hænge sammen.

Spørgsmål: Er der lagt op til brugsbegrænsninger initieret af Gymnasiet?

Svar:  Nej! 

Spørgsmål: Vi kan med andre ord forvente os tilstande af samme art, som man har i andre idrætshaller, hvor week-ender ofte er benyttet i større turneringsarrangementer, hvor deltagerne kommer i busser samt i dagligdagen fra 16-23? 
Spørgsmål: Synes du, at en multihal med sådanne afledede konsekvenser kan 'naturligt indpasses i området", som det formuleres i kommuneplanen, 

Svar: Begge spørgsmål forblev ubesvaret!! 

 Vi gjorde tydeligt opmærksom på, at det ikke var Grundejerforeningens opfattelse, og at vi ville arbejde videre med emnet!


Referent: Anders Kau P.


PS: Jan Steen har efterfølgende undersøgt reglerne for parkering i forbindelse med byggeri: Af Parkeringsregulativet for Aarhus Kommune fremgår, at der skal anlægges 1 P-plads for hver 50 m2 institution.

Hvis der bliver bygget både undervisningsfløj og multihal, så når man ifølge Arvid op i nærheden af 7.000 m2 bygning i alt, hvilket vil udløse et krav om min. 140 P-pladser.

Bemærk også at der skal etableres P-pladser til cykler for hver anden elev, dvs. ca. 400 pladser i alt.

PS2: Det er planlagt, at indgang til Multihallen bliver fra Marselis Tværvej for både biler og gående.

To breve til Laura Hay

Det første brev vedrører ønske om et møde med Laura Hay incl. liste overdeemner, vi ønsker at diskutere.

Det andet brev vedrører problemer med arkitektkonkurrencens og lokalplanens indhold. Vi merner, at lokalplanen bør udfærdiges først, så der kan lægges de nødvendige begrænsninger på byggeriets omfang i stedet for at starte med arkitektkonkurrencen, der lægger op til, at lokalplanen skal indrettes efter bygherrens ønsker.




© Anders Petersen 2011