Flemming Nielsen fortæller (Kilde Forældreskolens hjemmeside):
Vi skal helt tilbage til midten af forrige århundrede. Skoleloven af 2. maj 1855 havde sikret privat- og hjemmeundervisningens frihed; en frihed, som sikredes yderligere ved loven af 30. september 1864, der beskyttede privatskolerne mod de kommunale myndigheder. Intet under, at nye privatskoler skød op som svampe i en fugtig efterårsskov. Ikke alle lige levedygtige naturligvis, men situationen var ideel for folk med pædagogiske visioner. Til dem hørte den unge sydslesviger Peter Mortensen Albeck, der i 1867 startede „P. M. Albecks Pogeskole" i Mejlgade 44. - Forældreskolens historie var begyndt.
Det lykkedes hurtigt for den dygtige skoleleder at få etableret et så nært samarbejde med Katedralskolen, at dennes rektor, professor Georg Lund, allerede i 1870 kunne anbefale Albecks Skole, der i mellemtiden var flyttet til Rosensgade 34, som forberedelsesskole til Katedralskolen. Samarbejdet blev udbygget og konfirmeret ved et dokument af 1. maj 1872, hvori det med datidens sprogbrug blev fastslået, at Albecks Skole fra nu af er en fuldstændig og udelukkende Forberedelsesanstalt til Katedralskolen. Skolen flytter til Mejlgade 4, og en af Katedralskolens lærere bliver medbestyrer.
Fra 17 poge i 1867 vokser elevtallet støt gennem årene. I 1879 har skolen således 123 elever. Det stadigt stigende elevtal gør gang på gang de fysiske rammer for snævre, og efter et ophold i Klostergade 12 bygger skolen i 1895 sit eget hus i Guldsmedgade 25.
Eksamensret havde Albecks skole jo ikke haft brug for. Men efterhånden som Katedralskolen ikke kunne aftage alle eleverne, trængte kravet om eksamen sig på. Albeck selv var død i 1913 efter 46 år som leder af sin skole, og medbestyrer Mathias Møller fortsatte som enebestyrer. Da Møller samtidig var lærer på Katedralskolen, kunne han imidlertid ikke opnå eksamensret, og et bestyrerskifte blev derfor nødvendigt.
I 1926 blev skolen omdannet til aktieselskab, hvor forældre til alle nye elever skulle tegne mindst én aktie på 199 kr.
Samtidig fik skolen sit nuværende navn og Kaj Haagerup blev ny skolebestyrer. Et skelsættende årstal er 1929. Da bliver skolen nemlig åbnet for piger. Forældreskolen fik 40 gode år i midtbyen, men endnu engang blev det aktuelt med udvidelsesplaner.
Forældreskolen ca. 1949 (Kilde: fisherholm.dk)
På Marselis Boulevard havde Ejnar Kirkegaard forbygget sig på sin nye skole, og i 1935 overtager Forældreskolen fallitboet. Ikke kun bygningen, men også elever og lærere. 565 elever havde skolen nu, og pladsmangelen var paradoksalt nok så udtalt som aldrig tidligere. Gennem en fornuftig politik lykkedes det dog gennem nogle år at bringe elevtallet ned på de ca. 520, som blev ansat for det ideelle.
De senere år
Af begivenheder gennem de senere år skal nævnes aktieselskabets likvidation i 1962, og hermed skolens overgang til selvejende institution. Forældreskolens Støttefond blev stiftet ved, at aktionærerne skænkede deres aktier til fonden.
I 1967 gennemførtes den meget påkrævede udvidelse med en ekstra etage, tagetagen.
I 1976 erhvervedes villaen Rungstedvej 4, i 1986 Rungstedvej 8 og i 1988 overtog skolen Rungstedvej 10.
Op gennem 1990'erne gennemførtes et meget stort moderniseringsprogram, der omfattede ombygning af dobbeltvillaen Rungstedvej 8 - 10, udskiftning af vinduer i hovedbygning, ombygning af Rungstedvej 4 i 1994/95, indretning af elevlaboratorium til fysik/kemi og afsluttedes med den store ombygning af Rungstedvej 8 -10 (nyindretning af kælderetage) samt ny servicebygning i 1998/99.
Sideløbende med disse meget store arbejder er der gennemført bygningsforbedringer i hovedbygningen, bl.a. etablering af nye klasselokaler, nyt lærerværelse mm.
Skolen har således i dag alle betingelser for fortsat at kunne give sine elever en kvalificeret og tidssvarende undervisning i gode fysiske rammer