1914-1928 Klinik for øjensygdomme
Øjenlæge Niels Ehlers indleder sin beskrivelse af Marselis Tvævej 4 med disse ord:
"Øjenafdelingens bibliotek har et par hylder med medicinsk-historiske bøger. Her fandt jeg for nogle år siden et lille tyndt hæfte, hvis forside blev prydet af et smukt billede af et hus i klassisk stil, hvidt med sortglaserede teglsten. Jeg syntes straks, at jeg kendte huset, og da jeg en af de følgende dage gik en tur fandt jeg det. Marselis Tværvej 4, på det tidspunkt Vestre Landsdelskommando. Jeg boede selv få huse væk og blev vel egentlig lidt flov over ikke tidligere at have læst, hvad der dengang stadig kunne læses på frontespicen: Klinik for øjensygdomme. Efter den sidste istandsættelse kan det desværre ikke mere læses.". Læs hele beretningen "En øjenklinik for 100 år siden".
Niels Ehlers afslutter sin beskrivelse med disse ord: "Lindgren døde under et ophold i København i 1928. Klinikkens senere skæbne ved vi imidlertid en del om. Da Aarhus Universitet startede i 1928, havde Universitetssamvirket overtaget klinikken og indrettet kollegium for 27 studenter. Huset blev til Marselisborg Studentergård. Der sidder stadig en mindeplade på det store lindetræ i haven. Træet blev plantet 11. september 1928 på åbningsdagen for Aarhus Universitet. Under besættelsen var huset en tid okkuperet af tyskerne, og efter krigen købte Krigsministeriet i 1946 huset for 275.000kr. Det var hjemsted for Vestre Landsdelskommando frem til 1996, da det blev overtaget af Statsamtet."
1928-1940 Århus Universitet
Der kommer en supplerende tekst her.
1940-1945 Okkuperet af Tyskerne
Der kommer en supplerende tekst her.
1946-1990 Vestre Landsdelskommando
Der kommer en supplerende tekst her.
1996-2009 Statsamtet
Der kommer en supplerende tekst her.
2009- x
Der kommer en supplerende tekst her.
I forbindelse med den smukke ombygning blev der søgt om tilbygning, som imidlertid blev afvist, bla. på grund af landsforeningen for Bygnings- og landskabskulturs brevaf 18. august 2009.
Brevet indledes sådan:
"Området syd for Marselis Boulevard er med de mange bevaringsværdige bygninger og de dertil hørende beplantninger et meget fornemt eksempel på byplanlægningen, bebyggelse og behandling af de offentlige rum i første halvdel af det 20. århundrede.
Derfor bør der snarest udarbejdes en bevarende lokalplan, der sikre helheden, den bevaringsværdige bebyggelse og den bevaringsværdige beplantning på såvel private ejendomme som i det offentlige rum."
Herefter nævnes forhold indenfor emnerne Anvendelse, Bebyggelsesprocent (grænsen på 25% er overskredet), Parkering, Bygningsændringer og Beplantning, som vægtige begrundelser for at afvise ansøgningen.
Brevet afsluttes med følgende opfordring:
"Vi forventer derfor, at der meddeles afslag på ansøgningen og opfordrer til, at der snarest udarbejdes en bevarende lokalplan, der kan sikre mod tilsvarende anslag."