Grundejerforeningen Marselis

På bestyrelsens konstituerende møde blev Anders Kau Petersen valgt som formand, mens Birthe Black fortsætter som næstformand og Niels Munk som kasserer. Jan Steen Jacobsen blev valgt som sekretær. Desuden blev følgende emner behandlet:

1. Vinterens snerydningsudgifter
Den længste vinter i mands minde må nødvendigvis give høje snerydningsomkonstninger. En skyldig post pr ultimo januar på kr. 49.415,- vil blive fulgt af endnu en faktura for resten af vinteren. Det bliver nødvendigt, at bede medlemmerne om at betale et ekstraordinært bidrag for at kunne dække omkostningerne.

2. Tivoli-arbejdsgruppen vil gerne have advokathjælp for at kunne reagere bedste muligt på Tivolis seneste ansøgning til kommunen om forhøjelse af støjgrænser og flere koncerter.

Med en vinter-belastet økonomi bliver det svært også at afse penge til advokathjælp, men vi må se på problemets omfang og forventede udgifter. Niels og Anders følger op.

3. Gymnasiets byggeplaner, som vi allerede på generalforsamlingen var blevet orienteret om, er nået nogle skridt videre. Da gymnasiet i forvejen fylder meget trafikmæssigt og har et  stigende elev- og medarbejderantal, fandt vi det nødvendigt at høre nærmere.

Inge aftaler møde med Arvid Bech i den kommende uge.

4. Marselis Boulevardtunellen. Første etape af dette projekt er i fuld gang på Åhavevej, som den eneste del, der er fundet finansiering til. Vi vil gerne vide, hvordan udsigterne er for selve tunellen og valgte at aftale et "sofamøde" med Rådmand Laura Hay (V).

Inge aftaler møde med Laura Hay.

5. Hjemmeside. En hjemmeside er ved at være nødvendig for bedre at kunne give information til medlemmerne og for at kunne samle foreningens materiale på ét sted, som er tilgængelig for alle medlemmer. 

Jan Steen finder udbyder og aftaler kontrakt. Anders udarbejder forslag til hjemmesider

Mødedeltagere: Niels Munk, Jan Steen Jacobsen, Inge Fangel, Anders Kau Petersen. Afbud fra Birthe Black.

Referent: Anders Kau

Den nye hjemmeside blev sendt til godkendelse hos bestyrelsen den 18. maj og til orientering for Tivoli-arbejdsgruppen efter modtagelse bestyrelsens accept dagen efter.

Som bekendt skrives hjemmesider ikke i runer på sten. De er tværtimod lette at ændre og forbedre. Vi lægger den derfor frem til grundejerforeningens medlemmer om nogle få dage  og håber at den ikke blot vil være til nytte, men også give anledning til forslag om forbedringer, nye bidrag (der er måske nogle gode historier og  billeder om netop det hus man bor i)  og/eller påpegning af fejl og mangler.

Som nævnt under afsnittet om postkasser lovede vi at færdiggøre en ansøgning om dispensation for den nye postkasselov inden månedens udggang. Ansøgning er i dag sendt til rådmand Laura Hay, magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. 

Ansøgningen består af

- selve ansøgningen
- Åbent brev til transportministeren (fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur LB&LK)
- Transportministerens svar
- Kulturministeriets svar
- LB&LK's brev til Post Danmark

Materialet kan ses ved klik på ovennævnte emneliste.

Vores kasserer har i dag været rundt hos samtlige medlemmer med et brev om det endelige resultat for snerydningen samt et  giroindbetalingskort. Vi beder alle vil respektere betalingsfristen.

Vi har  - for god ordens skyld - lagt det samme brev her på nyhedssiderne.

Fra 1. januar 2012 skal alle husejere – med mindre man har fået dispensation - opsætte en postkasse ved indgangen til deres parcel. Det siger den nye postlov. En optælling foretaget af Post Danmark i februar 2011 viser, at 775.000 husejere skal nå at opsætte en postkasse ude ved skellet inden året er omme. Mange af os hører med i den statistik. Og tænk engang med en gennemsnitspris på 1000 kr pr postkasse (det er muligt, at den er lavere), trækker Postdanmark og de ansvarlige politikere 775 millioner kroner ud af lommerne på landets borgere velvidende, at indenfor et ganske kort åremål, vil postkasserne i langt de fleste private hjem være tomme, fordi den post de normalt får, er blevet digitaliseret. 

Der er mange protester mod denne lov. Fx har Karen Margrethe Olsen, medlem af bestyrelsen for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs i et åbent brev til transportministeren under overskriften 'Ministeren står med håret i postkassen' skrevet, at der er tale om en hensynsløs standardisering og ødelæggelse med en uigennemtænkt lov, både med hensyn til kravet om opsætning af postkasser og kravene til brevsprækker. Hun har tilbudt organisationens hjælp med dette råd: 

"Du skal blot give mulighed for dispensation fra postloven til: ”bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger og miljøer udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige”

Givne dispensationer: Kresten Koldsvej i Åbyhøj har med henvisning til en en vejservitut om beplantninger fået medhold i deres påstand om at postkasserne vil være en synsmæssig vandalisering af området og fået dispensation, så de ikke behøver at reagere på den nye lovs bestemmelser. I Grundejerforeningens blad står der:

"Formentlig med baggrund i den relativt kraftige mediedækning er holdningen hos  Århus kommune gået fra passivt at give Post Danmark dispensation fra den tinglyste servitut uden de store refleksioner herover, til nu at arbejde for, at Post Danmark ikke skal have lov til at sætte omhandlede postkasser op. Derudover har en talsmand for Trafikstyrelsen udtalt, at en tinglyst servitut umiddelbart er at sammenligne med en fredning, og at han derfor godt kunne forestille sig, at konklusionen blev, at der ikke skal sættes postkasser op i vejskel på Kresten Kolds Vej. Placeringen skulle så være, som vi ønsker det, på siden af husmuren 4,5 meter inde på grunden."

Det var under vores arbejde med at få et overblik over postkassetyper og -priser, som vist nedenfor at ord som synsmæssig vandalisering, et tyrkisk gedemarked og en værre gang tivoli, hvis de skulle placeres i vores miljø, dukkede op. Vi begyndte derfor at søge på nettet, for at se om andre var nået frem til samme resultat, og kunne hurtigt se, at der var mange protester og at en enkelt dispensation dukkede op. 

Prøv lige at kigge de mange postkassemuligheder igennem, som illustreret nedenfor. Klik på producenternes kataloger og find endnu flere eksempler. Vi er næsten sikre på, at et stort flertal af grundejerforeningens medlemmer vil være enige med os i at vores område bliver vandaliseret.

Bestyrelsen har besluttet at søge om dispensation. Vi regner med af få ansøgningen sendt inden månedens udgang og håber på et positivt resultat!

Regler, postkassetyper og -priser. 

PostDanmark har udarbejdet en vejledning for opsætning af postkasser. For at vi ikke hver især skal lede efter postkasser, har vi udvalgt 3 firmaer, men de forekommer at være en dråbe i havet. Det er forbløffende så mange, der kan lave postkasser.  Når man nu er tvunget til at opsætte en helt ny postkasse i skellet, som gerne skulle harmonere med huset og det signal man gerne vil sende, så kan lige så godt kigge sin grundigt for.

Det danske firma MEFA (Nordens største postkassefabrik) har udarbejdet en hjemmeside Postloven.dk, hvor man også kan få råd og vejledning om den nye lov, se deres løsningsforslag og deres postkassetyper. Man kan gøre det på hjemmesiden eller læse deres katalog i pdf med en samlet produktoversigt. Der er rigtig mange valgmuligheder - både med hensyn til design, kvalitet og pris.

Her er nogle eksempler på MEFAs postkasser.

Artisan, England. Har man en svaghed for for engelske postkasser er der inspiration at hente hos Artisan, som også har et produktkatalog . Det specielle ved dette firma er at postkasserne er håndlavede i fuld støbt aluminium, dekorationer og tekster er håndmalede. Firmaet fremhæver, at det er en meget robust postkasse, der vejer 10-13 kg, den er tæt,  rustfri og slidstærk. 

Postkasserne kan individualiseres efter farve, tekst- og motivvalg. Fx. kan man udskifte 'POST' med sin adresse, og der er 20 tegn til hhvs. familienavne over- og under symbolet, som kan udelades og evt. erstattes af en ekstra tekstlinie.

Bobi, Finland. De finske postkasser fremstillet af Bobi.com et familiefirma, der blev startet i 1991i Vaasa. Firmaet koncentrerer sig udelukkende om produktion af postkasser i et klassisk design, som minder meget om vore egne røde postkasser. Postkasserne kan leveres i farverne: HVID, SORT, MØRKGRØN, RØD eller i Rustfrit Stål.

Producenten fremhæver, at brevindkastet kan aflåses til f.eks nytår så der ikke kan smides noget i postkassen.  Brevindkastet som åbner indefter, kan reguleres fra 0 - 80 mm afhængigt hvort stort man ønsker sit brevindkast. Får man f.eks store søndagsaviser eller bogpakker kan det være behageligt med et større indkast. Tætningslisten rundt omkring åbningen ved lågen sikrer at posten ikke bliver fugtig og giver samtidig et solidt indtryk. Det patenterede brevindkastet er altid fremstillet i børstet rustfrit stål, for at undgå slitage efter mange års brug. BobiDanmark har et produktkatalog og der er også en YouTube demo af postkassen.

Sammenfatning. Som de mange varianter og farver, størrelser og former illustrerer, kan vores område meget let komme til at ligne et 'Tyrkisk marked'. 

Vi modtager meget gerne forslag og kommentarer. Brug kontaktblanketten i venstre spalte.

Klagen over “Tillæg til Miljøgodkendelse Tivoli Friheden af 13. april 2011” er udarbejdet af Tivoli-arbejdsgruppen. Klagen blev afsendt søndag den 22. maj og kan læses her. Læs mere om Miljøgodkendelsen og selve klagen på Tivoliarbejdsgruppens sider.

Referat af mødet den 13. april kl 8.00-9.00 på Marselisborg Gymnasium.

I mødet deltog Inge, Jan Steen og Anders fra Grundejerforeningen og rektor Arvid  Bech.

Arvid beskrev byggeriet som bestående af to faser:

***Fase 1 omfatter
Indvendigt arbejde med renovation af bl. gulve, lofter og ventillering af den hvide og den gule bygning fra kælder til kvist.: 

- Kælder påbegyndes 15/8-11
- 1. etage færdig i efterårsferien.
- 2. Etage færdig 31/12
- Den gule bygning skal males hvid.
- Havearkitekter skal udarbejde forslag til arealet ud mod Birketinget, hvor de gamle vægge til pergolaen fjernes. Der planlægges hovedindgang fra Birketinget.

***Fase 2 omfatter
- ny Undervisningsfløj med 18 lokaler, der skal placeres langs Marselis Tværvej, hvor barakken ligger
- Kantinen, der skal udvides og forbindes med den nye og gamle bygning
- Multihal, der skal placeres hvor den gamle pedelbygning ligger med længderetning ned mod boldbanen. Den er planlagt højdemæssigt at flugte med gesimsen mellem 1. og 2. etage og flugte med eksisterende bygninger (langs Birketinget). En del træer på grunden fjernes.
- Den gamle skolebygning, som gymnasiet startede i, bliver fjernet (foræres måske til Den Gamle By) og i området derfra op mod Marselis Tværvej etableres parkering.

Arvid præciserede, at byggeriet ville blive et arkitektonisk løft for området.

Spørgsmål og svar
Undervejs og afsluttende stillede vi spørgsmål om konsekvenserne af det nye byggeri. De er samlet nedenfor.

1. Antal elever: 
Gymnasiet har undergået en voldsom vækst i de seneste 10 år:

I 2001 var der 570 elever
I 2011 er der 720 elever (7 linier)
I 2013 forventes 810 elever (9 linier) (klassekvotient 30)
Lærer og TAP-personalet fordoblet så det samlede antal personer (lærere, administrativt personale og elever) er ca 900.

Spørgsmål: Er der planer om endnu flere elever? : Nej!

2. Parkering i forbindelse med nybyggeri:
Spørgsmål: Hvilke planer er der mht. parkering?

Svar: Der er kun planlagt ekstra parkering på stykket fra Marselis Tværvej langs  de 2 huse på Marselisvej i den gamle skolebygnings bredde. Arvid viste ikke hvor mange P-pladser, der bliver, heller ikke hvem pladserne ville være beregnet for.

Spørgsmål: Kan en så stor institution i forbindelse med en udvidelse på 50 mio. kr. nøjes med et parkeringsareal af nævnte størrelse, eller er  der krav om en supplerende underjordisk P-plads? 

Svar: Der er ikke planlagt underjordisk parkering. Det har heller ikke været til diskussion.

Spørgsmål: hvilke planer er der for cykelparkering?

Svar: Der vil blive arrangeret flere områder inden for murene til cykler, mens cykler ikke vil være tilladt udenfor langs Birketinget og Marselis Tværvej.

3. Brug af Multihallen

Spørgsmål: Hvad skal hallen bruges til fra kl 16-23 på hverdage og hele dagen i week-enderne og hvad kan vi forvente trafik og brugere?  

Svar: Arvid sagde, at den var beregnet til udlejning og at kommunen ville benytte folkeoplysningsloven som begrundelse for at kunne henvise brugere til multihallen. Desuden var indtægterne nødvendige for at få projektet tiæ at hænge sammen.

Spørgsmål: Er der lagt op til brugsbegrænsninger initieret af Gymnasiet?

Svar:  Nej! 

Spørgsmål: Vi kan med andre ord forvente os tilstande af samme art, som man har i andre idrætshaller, hvor week-ender ofte er benyttet i større turneringsarrangementer, hvor deltagerne kommer i busser samt i dagligdagen fra 16-23? 
Spørgsmål: Synes du, at en multihal med sådanne afledede konsekvenser kan 'naturligt indpasses i området", som det formuleres i kommuneplanen, 

Svar: Begge spørgsmål forblev ubesvaret!! 

 Vi gjorde tydeligt opmærksom på, at det ikke var Grundejerforeningens opfattelse, og at vi ville arbejde videre med emnet!

Referent: Anders Kau P.

PS: Jan Steen har efterfølgende undersøgt reglerne for parkering i forbindelse med byggeri: Af Parkeringsregulativet for Aarhus Kommune fremgår, at der skal anlægges 1 P-plads for hver 50 m2 institution.

Hvis der bliver bygget både undervisningsfløj og multihal, så når man ifølge Arvid op i nærheden af 7.000 m2 bygning i alt, hvilket vil udløse et krav om min. 140 P-pladser.

Bemærk også at der skal etableres P-pladser til cykler for hver anden elev, dvs. ca. 400 pladser i alt.

PS2: Det er planlagt, at indgang til Multihallen bliver fra Marselis Tværvej for både biler og gående.

Det første brev vedrører ønske om et møde med Laura Hay incl. liste overdeemner, vi ønsker at diskutere.

Det andet brev vedrører problemer med arkitektkonkurrencens og lokalplanens indhold. Vi merner, at lokalplanen bør udfærdiges først, så der kan lægges de nødvendige begrænsninger på byggeriets omfang i stedet for at starte med arkitektkonkurrencen, der lægger op til, at lokalplanen skal indrettes efter bygherrens ønsker.