Vores foretræde den 14. januar 2013

I foretrædet deltog Inge Fangel, Jan Steen Jacobsen og Anders Kau Petersen. 

Vi medbragte vores præsentationsfolder (1), der er et resume af vores brev til Laura Hay af 5. nov. 2012. Folder blev lavet i dagene op til jul, hvilket sikkert har inspireret til pakkerne med de røde bånd med vore 5 hovedpunkter:

Lokalplan942-gm-folder
  • Kommunen mener, at gymnasium belaster omgivelserne mindre end kontorejendom
  • Gymnasium vil ikke istandsætte bevaringsværdig bygning og bygger flere kvm end det har brug for
  • Kommunen i dobbeltrolle ved opførelse af multihal
  • Mangeårige parkeringsproblemer bør løses ved en parkeringskælder som ved andre nybyggerier
  • Vores målsætning for lokalplanarbejdet:
    et moderne gymnasium
    - i harmoni med lokalområdet.

På folderens bagside er de 5 hovedpunkter udbygget.

I perioden efter trykningen af denne folder har vi dels sendt en række spørgsmål til kommunen, som først blev besvaret i begyndelsen af januar, hvilket medførte, at vores foretræde blev rykket fra 7. januar til 14. januar. Desuden havde vi kontaktet professor dr. jur. Søren H. Mørup, som er ekspert i offentlig ret for at bede ham undersøge om vores ofte fremførte sund-fornuft-argument om, at kommunen har udvist forskelbehandling af byggesagen mellem Marselis Tværvej 4 og Marselisborg Gymnasium. Af hans medbragte 9-siders notat (2) fremgår at han giver os ret.

Da vi kun har 5 minutter til at fremføre vores synspunkter udarbejdede vi et mindmap (3), der er inddelt i de samme 5 punkter som vores folder, men som derudover benytter notatets konklusion og de svar vi derudover har fået fra kommunen. Vi gennemgår kort de fem emneområder separat, da den kan være vanskelig at læse i den viste størrelse.





1. Kommunen mener, at gymnasium belastomgivelserne mindre end kontorejendom

Hvis man indsætter nogle af begrundelserne for at sige NEJ til Marseslis Tværvej 4's ansøgning om udvidelse med en kontorbygning til udleje 

  • "opførelse af yderligere erhvervsbyggeri er til væsentlig gene for beboerne" og
  • "Man kan ikke undgå at belaste området med mere trafik"

i Gymnasiets om tilsvarende ansøgning om at bygge en multihal til udleje ville man ved at benytte almindelig sund fornuft også forvente et NEJ, men det blev et Ja. Det kalder vi forskelsbehandling og professor Søren H. Mørup nåede frem til samme konklusion. Fra hans notat medtog vi følgende fra konklusionerne:

  • "der forekommer ikke at være nogen særlig begrundelse for en forskelsbehandling" og han fremhæver, at
  • "der er behov for , at man tænker sig om og enten finder nogle saglige begrundelser eller afviser projektet som det foreligger lige nu"


2. Gymnasium vil ikke istandsætte og benytte bevaringsværdig bygning

Der fremgår af de indsatte tal i diagrammets fire grønne grene, at Gymnasiet har fået væsentlig mere plads end de har ansøgt om. Det forekommer derfor urimeligt, at Gymnasiet proklamerer, at de ikke ønsker at benytte den gamle bygning fra 1898 under påberåbelse af, at det er for dyrt at give denne bygning den samme renovering, som man har fået påbud fra arbejdstilsynet om at give den 6 år yngre hvide bygning.

Vi foreslår derfor, at hvis man ikke via påbud kan få den nødvendige renovering gennemført må kommunen reducere bebyggelsesprocenten, som den kommer til at svare til det faktiske behov, som vi må gå ud fra, at det man har ansøgt om. Vi henviser også til at tagetagen har et 380 kvm ubenyttet areal, som også er at opfatte som ekstra areal. 

Det skal nævnes, at Gymnasiet efterfølgende har accepteret, at renovere og benytte 1898-bygningen.


3. Opførelse af multihal: Kommune i dobbeltrolle


Det er ingen hemmelighed at byrådets politikere er interesserede i at der er tilstrækkelig halkapacitet for idrætsudøvere i Sydbyen. Og mange tak for det. Men i denne beslutningsproces bringer det kommunen sig i en dobbeltrolle: den skal både neutralt tage stilling til om Marselisborg Gymnasium (MG) skal have en multihal som de fleste af kommunens øvrige Gymnasier har, eller om den skal acceptere, at MG's placering mellem Atletion, Marselisborghallen og Frederiksbjerghallerne ved Ingerslev Boulevard sammenholdt med den ulempe den vil have for lokalområdet, netop bør føre til at man sige Nej til en multihal, der kan udlejes jfr. fritidsloven.

Vi forsøgte derfor at finde nogle af forklaringerne på denne mangel på halkapacitet i Sydbyen. Som det fremgår af det øverste sæt af grene, har kommunen selv et medansvar sammen med Atletion. De har to har nemlig indgået en aftale der giver Atletion ret til at aflyse allerede indgåede aftaler med deres idrætsklublejere, hvis der er bedre udlejningsmuligheder. Denne aftale har betydet at mange, af deres lejere har valgt andre løsninger fordi aflysningerne har været til for stor gene til at man ønsker at benytte Atletion. 

For at kompensere nogle af klubberne, har kommunen aftalt, at de kan få et tilskud på 620 kr/timen, så deres mulighed for at undgå forstyrrelse i deres idrætsaktiviteter forbedres kraftigt. For fx. AGF-håndbold betyder aftalen et årligt tilskud på 820.000 kr og der er ifølge kommunens oplysninger mange andre klubber, der også nyder godt af et tilsvarende tilskud. Hvis vi ser på AGF-håndbold alene svarer tilskuddet til 5% rente af et lån på 16 mio kr. For det beløb kan der bygges mere end en multihal. 

Manglen på halkapacitet i sydbyen kombineret med aftalen Atletion og kompensationen til nogle af klubberne medfører store ekstraudgifter for kommunen. Så store, at man burde have fundet på andre løsninger, end at sige ja til en MG-multihal velvidende (dvs. efter deres eget udsagn) at den medfører mange ulemper for lokalområdet. 

Af diagrammets midterste gren fremgår, At gymnasiet ifgl. et aktstykke til Finansudvalget budgetterer med en lejeindtægt på 500.000 kr. Hvis hallen udlejes via kommunens anvisningssystem skal lejeren betale 62 kr/time til MG (til dækning af slid, rengøring mm). Hvis vi benytter dette tale i denne optimistiske kalkule: 360 dage a 7 timer (kl. 16-23) får MG 156.240 kr og det dækker jo slet ikke budgettet. 

Af den nederste gren fremgår, at situationen ser helt anderledes ud vor Kommunen: for hver time der kan flyttes fra Atletion sparer kommunen 800 kr. Flyttes AGF-håndbold til MG-multihallen bliver det til 820.000 kr. Man kan jo selv lave sit regnestykke over hvad endnu flere flytninger betyder for kommunen.  

Efter vores opfattelse tørrer kommunen et selvskabt problem af på lokalområdets beboere. Vi synes, at de burde sørge for at Frederiksbjerghallerne bliver udvidet med endnu en multihal, som kan være til glæde for MG i dagtimerne og for sydbyens øvrige idrætsudøvere i den øvrige åbningstid. Det er der god økonomi i, og det er vanskeligt at se at der er ulemper forbunden med en sådan løsning. Og den er den løsning vil vil arbejde videre på i den fase vi går ind i: offentlighedsfasen. 


4. Mangeårige P-problemer kræver løsning

En bil er en bil uanset om den kommer fra et boligområde eller et offentligt område, som et gymnasium. De biler der bruges til at bringe elever, lærere, Teknisk-Administrativt personale og gæster til området fylder lige så meget som de biler der kører til og fra Marselis Tværvej 4. Det er det kommunen bestrider. Men vi der bor her og ser bilerne hver dag kan ikke skelne mellem dem. Vi har derfor protesteret imod at kommunen kræver 1 P-plads pr 50 kvm, mens en erhvervsvirksomhed skal lave 2 P-pladser. Er der ikke plads over jorden kunne en P-kælder være løsningen.


5. Vores målsætning: et moderne Gymnasium - i harmoni med lokalområdet

Dette hovedemne indeholder foruden hovedbudskabet, at vi er glade for at Marselisborg Gymnasium langt om længe bliver renoveret og moderniseret, så det kan blive et attraktiv gymnasium for fremtidens udfordringer. Samtidig er det et resume af de 4 forrige emner. 


Når vi kigger tilbage på de oprindelige tegninger de senest opdaterede tegninger, kan vi med glæde konstatere, at mange af vore indvendinger og forslag er blevet taget til følge. Vi har ikke lagt skjul på, at vi ikke kan støtte en multihal med udlejning, og fremført vores begrundelser herfor. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi derfor fortsat vil arbejde for en  løsning på multihal problemet, som får flest vindergrupper. Vi mener at en flytning/bygning af ny multihal  ved Frederiksbjerghallerne bør tiltale både politikere, idrætsudøvere, idrætsorganisationer og forhåbentlig også Marselisborg Gymnasium. 



© Anders Petersen 2011