Grundejerforeningen Marselis

Hvis du som læser mener, at denne historie-del indeholder fejl eller kan forbedres (og det ville ikke undre os), så bedes du kontakte bestyrelsen. 

Der indledes med Havreballegård eller Marselisborg, som det område medlemmernes huse er placeret på, fra 1500 tallets begyndelse, hvor Christian den 3 konfiskerede godser, som bisper ejede til begyndelsen af 1900 tallet, hvor Århus Kommune købte området af H. P. Ingerslev for den nette sum af næsten 1,2 mio kr. Kort tid efter brændte bygningerne på forunderlig vis ned en efter en.

Dernæst fortælles om Landsudstillingen i 1909, hvoraf en del var placeret på området fra Tangkrogen tværs over Dalgas Avenue  ind mod Marselisvej og videre i ind på Havreballegårds arealer. I forbindelse med Landsudstillingen blev der bygget 9 præmiehuse, hvoraf de 7 stadig ligger Dalgas Avenue og tilsvarende 2 lligger på Marselisvej.

Gabriel Marselis, som tilhørte den hollandske Marselis slægt, kom til Danmark som 19 årig i 1628 og levede under kongerne Christian IV og Frederik III, som han fik et meget nært forhold til - ikke mindst økonomisk, hvilket medførte at han bl.a. fik Havreballegård fordi kongen ikke kunne betale sin gæld til ham på anden måde.

Kapitlet om de fire store byggeprioder er under opbygning. Vi forbereder også lidt om bygningen på Marselis Tværvej nr 4, der oprindelig var en øjenklinik og senere blev Studenterbolig og hjemsted for bl. a. Vestre Landskommando inden det i 2010 blev smukt renoveret og omdannet til et kontorhus.

Det sidste historiske indlæg er fra krigens sidste dage hvor lektor Troels Finks hus på Gentoftevej blev udsat for Schalburtage 9 dage før befrielsen.

Der er ganske sikkert mange andre historier om området, dets ejendomme og beboere, som burde fortælles på disse sider. Sidder du inde mod nogle af dem, så lad os høre nærmere.

Benyt indholdsfortegnelsen i forspalten til at komme til de enkelte bidrag.

Ifølge streif.dk menes Havreballegaard, at være en del af den jord biskop Peder Vagnsen skænkede til bispestolen, og at den hørte under kirken frem til reformationen, hvor den kom under kronen. 

Title

Den 6. august 1536 kunne Christian 3. holde sit indtog i København, og 6 dage senere gennemførte han et statskup. De tre bisper, som opholdt sig i København, blev arresteret, og de resterende blev fundet og ligeledes sat bag lås og slå. Den officielle begrundelse var deres tøven med at vælge Christian til konge og for på andre måder at have optrådt forbryderisk. Den egentlige grund var dog, at Christian 3. ville slå to fluer med et smæk: At gennemtrumfe en luthersk reformation samt at konfiskere bispegodset, hvis indtægter bl.a. skulle dække udgifterne til den netop afsluttede borgerkrig (kilde: Wikipedia). 

Under navnet Havreballegaard bliver stedet hovedgård for en stor mængde bøndergods, gårde og huse, samt de omkringliggende skove. Gården udbygges og fungerer efterhånden som sæde for lensmanden. Havreballegaard har haft kongemagtens bevågenhed og både Frederik II og Christian IV har flere gange overnattet på stedet. 

I 1576 blev der opført et stenhus med volde og grave, men ingen ved, hvordan det har set ud. 

30 års krigen (1618-1648) gik hårdt ud over Jylland, og også Havreballegård blev flere gange hærget af fjendtlige tropper. Krigene drænede statskassen, og Christian IV's søn Frederik III valgte at overdrage Havreballegaard til en af kongemagtens store kreditorer hollænderen Gabriel Marselis. 

I 1673 overtager sønnen Constantin Marselis, der har store tilgodehavender hos kronen efter svenskekrigene, og kort efter omdøbes den til Marselisborg og bliver ophøjet til et baroni i 1684. Hverken han eller sønnen boede nogensinde på gården, som var blevet raseret efter svenskere og polakkers hærgen. Da Constantin døde barnløs i 1699, overdrog kong Christian V gården til sin søn Ulrik Christian Gyldenløve. Efter hans død blev gården overdraget til brodersønnen Frederik Danneskjold-Samsøe, som ejede gården til sin død i 1770. Den næste baron på Marselisborg blev amtmand Christian Rudolph Philip Gersdorff, som opførte en ny trefløjet hovedbygning i én etage i 1772. Allerede I 1739 blev der opført en enetages bindingsværkshus med kvist.

I 1805 blev godset solgt til lensgreve F. J. C. Güldencrone, der også ejede Vilhelmsborg og Moesgaard. 

Marselisborggården har gennem årene herefter været ejet af blandt andre politikeren Caspar P.R. Ingerslev og hans søn indensrigsminister Hans Peter Ingerslev, der bliver den sidste private ejer da han overtager Marselisborggården efter sin far i 1864 og driver godset som et mønsterbrug efter de nyeste landbrugsmetoder. 

Slottet er opført fra 1899 -1902 som kongeslot, efter at kommunen havde overtaget jorden, og en del af de ældre bygninger var blevet ombygget til gymnasium og kostskole. 

Marselisborg gods anno 1896 set fra haven. Udkørsel mod syd.(Bymuseet) De markante lindetræer kan stadig ses ved indkørslen til Gymnasiet fra Skovbrynet.

Ingerslev opholdt sig på sine gamle dage som rigsdagsmedlem mest i København. I det tidlige forår 1896 er udsendinge fra Århus byråd i hovedstaden, for at forhandle med Ingerslev om køb af jord nærmest den pladshungrende by. Der bliver hurtigt indgået en aftale. Ingerslev, som var ugift og uden direkte arvinger, tilbyder desuden kommunen forkøbsret til det resterende Marselisborg gods. Aftalen om forkøbsretten, der underskrives i København den 18. april 1896 bliver lynhurtig aktuel. To dage senere dør Ingerslev, og Århus købstad overtager godset for 1.183.750 kr. og 70 øre. Pladsproblemerne for den hastigt voksende by syntes løst. 

Store dele af Marselisborgs jorder ligger i Viby og Holme sogne. Efter langvarige forhandlinger blev jorden i Viby sogn i 1899 indlemmet i Århus, og i 1905 kom skovområderne i Holme sogn også ind under kommunen. 

Bygningerne på Marselisborggården blev i begyndelsen forpagtet bort. Onde tunger påstår, at brandene på gården i 1904 og 1906 passede byrådet udmærket, da man egentlig helst vil nedlægge gården. Da også laden brænder i 1909, er godsets dage talte, og to år senere brydes hovedbygningen ned. 

Marselisborggården. Hovedbygningen og skolebygningen fra 1899. Billedet er fra 1905. og taget fra hjørnet af Marselis Tværvej og Birketinget.

Allerede i 1898 blev der åbnet kostskole i nogle bygninger på gården. Marselisborg Skole, som den nu blev kaldt, fortsætter på stedet også efter at Marselisborg hovedgård er forsvundet, og ligger der den dag i dag som en del af Marselisborg Gymnasium. (Kilde: http://www.bymuseet.dk/) 

Litteraturhenvisning: 

Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. 

HHM, Lokalhistorisk Samling. 

Kilde: Århus Leksikon.  aakb.bib.dk/lokhist/aarhleks/r00540.htm

1914-1928 Klinik for øjensygdomme

Øjenlæge Niels Ehlers indleder sin beskrivelse af Marselis Tvævej 4 med disse ord:

"Øjenafdelingens bibliotek har et par hylder med medicinsk-historiske bøger. Her fandt jeg for nogle år siden et lille tyndt hæfte, hvis forside blev prydet af et smukt billede af et hus i klassisk stil, hvidt med sortglaserede teglsten. Jeg syntes straks, at jeg kendte huset, og da jeg en af de følgende dage gik en tur fandt jeg det. Marselis Tværvej 4, på det tidspunkt Vestre Landsdelskommando. Jeg boede selv få huse væk og blev vel egentlig lidt flov over ikke tidligere at have læst, hvad der dengang stadig kunne læses på frontespicen: Klinik for øjensygdomme. Efter den sidste istandsættelse kan det desværre ikke mere læses.". Læs hele beretningen "En øjenklinik for 100 år siden".

Niels Ehlers afslutter sin beskrivelse med disse ord: "Lindgren døde under et ophold i København i 1928. Klinikkens senere skæbne ved vi imidlertid en del om. Da Aarhus Universitet startede i 1928, havde Universitetssamvirket overtaget klinikken og indrettet kollegium for 27 studenter. Huset blev til Marselisborg Studentergård. Der sidder stadig en mindeplade på det store lindetræ i haven. Træet blev plantet 11. september 1928 på åbningsdagen for Aarhus Universitet. Under besættelsen var huset en tid okkuperet af tyskerne, og efter krigen købte Krigsministeriet i 1946 huset for 275.000kr. Det var hjemsted for Vestre Landsdelskommando frem til 1996, da det blev overtaget af Statsamtet."

1928-1940 Århus Universitet
Der kommer en supplerende tekst her.

1940-1945 Okkuperet af Tyskerne
Der kommer en supplerende tekst her.

1946-1990 Vestre Landsdelskommando
Der kommer en supplerende tekst her.

1996-2009 Statsamtet
Der kommer en supplerende tekst her.

2009- x
Der kommer en supplerende tekst her.

I forbindelse med den smukke ombygning blev der søgt om tilbygning, som imidlertid blev afvist, bla. på grund af landsforeningen for Bygnings- og landskabskulturs brevaf 18. august 2009.

Brevet indledes sådan:

"Området syd for Marselis Boulevard er med de mange bevaringsværdige bygninger og de dertil hørende beplantninger et meget fornemt eksempel på byplanlægningen, bebyggelse og behandling af de offentlige rum i første halvdel af det 20. århundrede.

Derfor bør der snarest udarbejdes en bevarende lokalplan, der sikre helheden, den bevaringsværdige bebyggelse og den bevaringsværdige beplantning på såvel private ejendomme som i det offentlige rum."

Herefter nævnes forhold indenfor emnerne Anvendelse, Bebyggelsesprocent (grænsen på 25% er overskredet), Parkering, Bygningsændringer og Beplantning, som vægtige begrundelser for at afvise ansøgningen.

Brevet afsluttes med følgende opfordring: 

"Vi forventer derfor, at der meddeles afslag på ansøgningen og opfordrer til, at der snarest udarbejdes en bevarende lokalplan, der kan sikre mod tilsvarende anslag."

Gabriel Marselis

Og hvem var så denne hollænder, der fik så stor en indflydelse i Danmark og på Danmarks historie i 1600-tallet? GABRIEL MARSELIS` liv er fantastisk spændende. Han var født i Hamburg 1609 af hollandske forældre, der var flygtet hertil på grund af religionsforfølgelse af de reformerte under det spanske herredømme i Holland.Faderen var købmand, og GABRIEL MARSELIS gik som ung ind i hans forretning. Nogen almindelig købmandsforretning var det ikke – det var international handel med blandt andet kobber fra Norge og korn fra Rusland. Og det var netop en kornhandel, der bragte GABRIEL MARSELIS i forbindelse med kong Chr. IV. Da kongen havde lidt nederlag efter sin indblanding i den europæiske 30-års krig, og landet var hærget af fremmede tropper (1625 – 29), afsluttede den da kun 19-årige GABRIEL på faderens vegne en kontrakt om levering af korn til Danmark.

Det blev begyndelsen på det, der uløseligt kom til at knytte hollænderen MARSELIS til Danmark – og til Mårslet. I 1634 slog GABRIEL MARSELIS sig ned i Amsterdam. Få år efter udnævnte kongen ham til kgl. Dansk resident (en slags gesandt) og konsul. Under og efter Tostensonskrigen (1643 – 45), hvor svenskerne fra Holsten førte en lynkrig mod Danmark, og hvor landet for anden gang inden for inden for få år blev hærget og plyndret, tog Danmarks forbindelse og afhængighed til MARSELIS til.  

GABRIEL MARSELIS var ikke alene leverandør til hoffet, men han var også kongens bankier, og i den egenskab måtte han tit lægge penge ud for Chr. IV. Når gælden blev for stor, måtte kongen stille pant, og således var kongekronen, det danske scepter og rigsæblet pantsat hos MARSELIS, da Chr. IV døde i 1648. Det lykkedes i Danmark at skaffe penge til indløsning af kongekronen, som i dag opbevares på Rosenborg, men scepter og rigsæble kom aldrig tilbage.

Den nye konge – Fr. III – bevarede forbindelsen til MARSELIS, og da kongen i 1657 erklærede Sverige krig, måtte MARSELIS gentagne gange i den tre-årige krig yde kongen store lån. En af kongens ordrer til købmanden MARSELIS lød på levering af en hær på 10.000 mand i 6 måneder med proviant, våben, ammunition, klæder, sko med videre – og denne købmandsordre blev naturligvis leveret.

Det blev Danmark en dyr krig. Jylland blev for tredje gang besat og plyndret af fremmede styrker. Ved krigens slutning var gælden til MARSELIS og andre udenlandske kreditorer vokset så stor, at en tilbagebetaling ville være umulig. For at løse landets håbløse økonomiske situation blev statens kreditorer tvunget til at overtage det krongods, som kongen godt 100 år tidligere – ved reformationen i 1536 – havde konfiskeret fra kirken. Derved blev GABRIEL MARSELIS  i 1661 ved Århus ejer af HAVREBALLEGÅRD, den tidligere bispegård og kongelige lensgård (det senere MARSELISBORG),  samt STADSGÅRD (Det nuværende CONSTANTINSBORG).

For udstedte gældsbeviser købte GABRIEL MARSELIS så året efter SKUMSTRUP og MOESGÅRD – der dengang bestod af 125 gårde, 32 huse,2 møller og altså MÅRLET KIRKE.

GABRIEL MARSELIS bosatte sig ikke selv på sine nyerhvervede besiddelser ved Århus, men han sørgede for at give sine to yngste sønner VILHELM og CONSTANTIN en sådan uddannelse, at de som baron VILHELM GYLDENKRONE på VILHELMSBORG (SKUMSTRUP) og baron CONSTANTIN MARSELIS på MARSELISBORG (HAVREBALLEGÅRD) kunne overtage godserne ved faderens død.

I 1665 blev GABRIEL MARSELIS adlet og optaget i den danske adelsstand. Skønt bosat i Holland indtrådte han i det danske handelsministerium, hvor han sad til sin død i 1673.

(Kilde: lokalhistorieiaarhus.dk/maarslet/haefter/Hefte%2015.htm

Constantin Marselis

Constantin Marselis (hollandsk navn Constantijn). Født 28. november 1647 i Amsterdam. Død 16. juni 1699. Begravet i Århus Domkirke.

Søn af Gabriel Marselis og Isabeau van Straaten.

Gift 1670 med Sophie Elisabeth Charisius (født 8. oktober 1647 i København - død 21. maj 1706 i København).

Constantin Marselis boede i Holland, hvor han modtog privatundervisning, men da han var 14 år blev han optaget på universitetet i Leiden, her tilbragte han 3 år, inden han i 1664 blev sendt på en dannelsesrejse rundt i Europa, som det var kutyme i de højere kredse.

Denne rejse måtte han dog afbryde, da han i 1667 blev kaldt til Danmark for at varetage driften af Havreballegård og Stadsgård, de var på det tidspunkt i faldefærdig stand, da faderen koncentrerede sig om sine forretninger i Holland.

Efter ankomsten til Danmark tog han ophold i København, hvor han efter 2 år blev ansat som hofjunker ved Frederiks III´s hof, dette erhverv udførte han sideløbende med driften af de to besiddelser ved Århus.

Kort forinden han i 1670 blev gift med Sophie Elisabeth Charisius, blev han udnævnt til kammerjunker af Christian V.

Da Havreballegård nærmest var en ruin efter forskellige krige med svenskerne, valgte parret at bosætte sig på Stadsgård, hvornår dette nøjagtigt skete, vides ikke med bestemthed, men man ved, at ombygningen stod færdig i 1677 og gården blev omdøbt til Constantinsborg, opkaldt efter ham selv.

Constantin Marselis blev optaget i friherrestanden i 1680 og i denne forbindelse blev Havreballegård ophævet til baroni og omdøbt til Marselisborg. I forbindelse hermed blev der lavet en aftale med kongen om, at hvis Marselis døde barnløs, skulle gården tilbage til kongen. Da Marselis døde barnløs i 1699, inddrog kongen baroniet Marselisborg.

Constantin Marselis blev begravet i Viby kirke, Århus.

1702 købte hans enke det nordre tårnkapel i Århus Domkirke og fik det indrettet som gravkapel for Constantin Marselis, sig selv og sin 2.mand Peter Rodsteen. Kapellet stod færdigt i 1706 og Constantin Marselis overflyttet her til fra Viby kirke.

Kapellet er i dag offentligt tilgængeligt. (Kilde: Wikipedia)

Den første periode: 1908-1912. 
Marselisvej og Marselis Tværvej

Byggerierne i Grundejerforeningens område startede på Marselisvej. Nedenståeende skema (i simpel regnearksgrafik) viser hvilke bygninger, der var på vejen, og hvornår de blev bygget. Farverne viser de forskellige år, hvor byggeriet blev afsluttet. Den første bygning Marselisvej nr 15, var der allerede i 1908. I 1909 stod yderligere 9 bygninger færdige og i perioden 1911-15, kom der 6 flere til. Dermed var den vej stort set udbygget.

Det samme gælder for Marselis Tværvej, hvor der kun ligger en bygning (nr 4) fra 1914, som man iøvrigt kan læse mere om i kapitlet om huse.

Vest for Marselisvej lå Havreballegård, hvorom onde tunger - som nævnt - påstår, at de omtalte brande på gården i 1904 og 1906 passede byrådet udmærket, da man egentlig helst vil nedlægge gården. Da også laden brænder i 1909, er godsets dage talte, og to år senere brydes hovedbygningen ned. Men tilbage i 1896 er Skolens "gamle" bygning opført. Den får i 1906 navnet Marselisborg Skole jfr. inskription på bygnings facade. I 1903 erhvervedes hele hovedgården og dens omgivende have. Bag ved gården lå Lindevej (der i 1934 skiftede navn til Birketinget).

I 1904 stod første del af arkitekt Frimodt Clausens nye, store skole klar til brug, den hvide Gymnasiebygning, som vi kender i dag, og samme år tildeltes Gudme dimissionsret til studentereksamen. De første fem "rigtige" studenter fra Marselisborg sprang ud få måneder senere.  I 1906 får den den gamle skole navnet Marselisborg Skole. Så det var altså få år efter disse skoleinitiativer, at Marselisvej byggeboomet fandt sted - uden iøvrigt at antyde nogen sammenhæng.

Den anden periode: 1919-1929.
Birketinget, Gentoftevej, Holtevej, Skovbrynet og Tårbækvej

I denne 10 års periode blev der ialt bygget 34 boliger på de Birketinget (8), Gentoftevej  (15) og Holtevej (11), som illustreret i nedenstående graf. Men der var også gang i byggeriet på Skovbrynet (7) og Tårbækvej (3), hvor der kun er 4 huse; det første blev bygget i 1918.

Den tredie periode: 1928-1932.
Rungstedvej, Skovbrynet og Stadion Allé

I denne korte periode (der tidsmæssigt overlapper lidt med den foregående) blev ialt 34 huse indflytningsklare på 5 år. Skovbrynet fik bygget sit "sidste" hus på vejen, Stadion Allé fik 7 nye huse, og Rungstedvej toppede med 26. Depressionen der startede i USA i 1929 og derfra spredte sig til det meste af verden, havde muligvis en forsinkende effekt på udbygningen af området i 1930-31.

Den fjerde og sidste periode: 1933-1939.
Marselis Boulevard.

I denne korte periode vores del af Marselis Boulevard færdigbygget. 15 huse blev det til og det drejer sig jo især om de 'engelske huse' mellem Stadion Allé og Forældreskolen.

Kilde:http://maps.google.com/, hvor StreetView-delen kan benyttes til en tur gennem de forskellige veje i området og kigge ind i haverne og på husene.

Den 26. april blev Troels Finks ejendom på Gentoftevej bombet ved en Schalburgtage-aktion. Erik K. Abrahamsen skriver i sin blog:

"Da min familie i 1949 flyttede ind i nr. 21 lå nabo grunden Gentoftevej 19 stadig som et stort bombekrater efter krigens sidste Schalburgtage i Aarhus mod universitetslektor Troels Finks familie og villa den 26 . april 1945.  Ved et mirakel overlevede ægteparret og deres 3 børn bombesprængningen. Den yngste, en 3-årig dreng blev gravet levende ud af ruinerne. Villaen i nr. 19 var i øvrigt en kopi af villaen i nr. 21 og blev fuldstændigt jævnet med jorden." (http://tvndk.wordpress.com/2009/12/26/arhus-i-sne-dragt-lillejuleaftensdag-2009/) 

DanskeBilleder.dk har dette billede fra 1945 og skriver "Schalburgtageaktion under besættelsen mod universitetslektor Troels Finks villa den 26. april 1945. Familien Fink overlevede aktionen, men der var ikke meget tilbage af hus og inventar 1945.