Rungstedvej 16

Jeg har fået menighedsrådet ved Langenæskirken til at sende nedenstående.

Med venlig hilsen

Niels Berthelsen, Rungstedvej 16

--------------------------------------------

Planlægning og Byggeri
Kalkværksvej 10
8000  Aarhus C


Høringssvar ang. Udvidelse af Marselisborg Gymnasium ved Birketinget i Marselis-kvarteret.

Menighedsrådet ved Langenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Aarhus C, der er ejer af Rungstedvej 16 (embedsbolig) tilslutter sig hermed Grundejerforeningen Marselis´  svar på den planlagte udvidelse af Marselisborg Gymnasium.

Ifølge den udsendte folder fra Planlægning og Byggeri, Aarhus kommune, om udvidelsen er der med det planlagte projekt ikke taget hensyn til de trafikale forhold og parkeringsmuligheder i området.

Birketinget og Marselis Tværvej er allerede nu til daglig belastet af en hensynsløs og ulovlig parkering, der vanskeliggør gennemkørsel både på cykel og med bil. Der er i forvejen kun ganske få parkeringspladser ved Marselisborg Gymnasium, så en udvidelse af gymnasiet med multihal uden etablering af et behørigt antal parkeringspladser på gymnasiets eget areal vil belaste området yderligere til det uacceptable. Derfor bør forslaget ikke godkendes uden, at de trafikale forhold løses med flere parkeringspladser (evt. parkeringskælder) på gymnasiets egen grund, og de trafikale forhold bør ikke forværres med en etablering af en kys-og-kør-rampe til gymnasiet med ind- og udkørsel fra/til Birketinget. Den del af planen bør droppes, så hele alleen på Birketinget bevares.

Menighedsrådet bakker også op omkring Grundejerforening Marselis´ anbefalinger og forslag mht. byggeriets anvendelse, omfang og placering, visuelle og støjmæssige forhold. Det bør nøje præciseres, at den påtænkte multihal kun er til gymnasiets eget brug i skoletiden, da en erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed om aftenen og i weekender vil belaste boligkvarteret yderligere.

Menighedsrådet er enig om, at hele det planlagt projekt må revurderes med henblik på de af Grundejerforening Marselis´ indsigelser på nævnte punkter.


Med venlig hilsen

Inge Frydenlund, formand for menighedsrådet

© Anders Petersen 2011